Ventetid på populær Toyota

MOTOR: Midtbornholms Auto i Aakirkeby melder om stor interesse for Toyotas RAV4, men der er ventetid på nye eksemplarer. Men så er det godt, at der er nogle let brugte udgaver i stedet, oplyser sælger Ela Nowicka

Sælger Ela Nowicka fra Midtbornholms Auto i Aakirkeby (Foto: Torben Ager)

 

Verdens bedst sælgende SUV – Toyotas RAV4, der for første gang så dagens lys i 1994 og dermed grundlagde SUV-klassen – findes nu i en helt ny og fantastisk generation. Og der er i den grad efterspørgsel og interesse for bilen, at sælger Ela Nowicka daglig har forespørgsler, telefonisk og personligt i Midtbornholms Auto i Aakirkeby.

“Desværre må jeg jo fortælle, at der lige nu er ventetid på nye eksemplarer af Toyota RAV4, helt op til otte måneder. men heldigvis har vi fra tid til anden nogle meget lidt brugte og eget fine modeller stående til salg, som lige nu, hvor vi har en fantastisk RAV4 Plug-in H3 Business Komfort AWD til salg. Bilen har bare kørt 21.000 kilometer og er så godt som ny, flot i sølvmetallak og sælges til en fordelagtig pris. Og det er skønt at have den slags tilbud ved hånden, når nu de helt nye er på venteliste,” siger Ela Nowicka.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lær en Toyota RAV4 at kende, lyder tilbuddet fra Midtbornholms Auto. (Foto: Torben Ager)

 

Hun gør opmærksom på et andet godt tilbud til alle de, der er interesserede i en RAV 4:

“Vi har også en lækker RAV4 Plug-in Comfort AWD stående i sort metallak, men det er vores egen demobil. Vi er ikke så vilde med at sælge den, men hvis nogen overvejer at købe en bil hos os, så kan kunden låne bilen til en 24 timers gratis prøvekørsel. På denne måde kan man få en bedre føling og oplevelse af bilen i lidt længere tid. Vi synes selv, at det er alletiders måde at opleve denne fantastiske bil på,” siger Ela Nowicka, der tilføjer, at også demobilen er så godt som ny med under 20.000 kilometer på bagen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Det er en skøn fornemmelse at sætte sig bag rattet på en RAV4.(Foto: Torben Ager)

 

Det er ikke bare på Bornholm, at RAV4 er populær: Det er den i hele Danmark – og ikke mindst i USA, hvor der sælges enorme mængder af bilen, der også har været den mest solgte ikke-pick-up på det amerikanske marked.

I Europa er salget også i fremgang – ikke mindst i Danmark, hvor RAV4-salget er steget næsten 50 procent.

Designet udtrykker ligefrem, at der her er tale om en bil, som altid er klar til at tage sin ejer med på nye, sjove eventyr. Det har altid været en vigtig egenskab ved RAV4, at man let skal kunne manøvrere sig rundt i byen eller uden for byen til sport, fornøjelser eller sight-seeing.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Midtbornholms Auto – stor bilhandel (Foto: Torben Ager)

 

Hybridteknologien vil i den nye RAV4 fortsat være et af Toyotas trumfkort og appellerer stærkere end nogensinde før til danskerne, der for længst har taget hybridudgaven af RAV4 til sig. Otte ud af ti solgte RAV4 er i dag således med hybridmotor.

En ny 2.0-liters benzinmotor bliver alternativet for de, der ikke tiltales af hybrid. I benzinudgaven vil det være muligt at vælge mellem manuelt eller automatgear.

I juli 2008 blev Midtbornholms Auto ISO 14001 certificeret og i juni 2020 gencertificeret. Denne miljøcertificering blev udført af Bureau Veritas, som gennemgik virksomheden.

 

Fik du læst?