Uromager anholdt tre gange på en dag

POLITI: Lørdag formiddag fik politiet besked om, at en 42-årig mand fra Sjælland udviste aggressiv og forstyrrende adfærd over for flere arrangører på Folkemødet.

Han blev derfor frihedsberøvet og sigtet for to gange at have overtrådt ordensbekendtgørelsen.

Herefter blev han bragt til Rønne Politigård, hvor han var frihedsberøvet frem til kl. 16.00.

Efter at den 42-årige var blevet løsladt tog han igen op til Folkemødet, hvor han igen blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og frihedsberøvet efter at have udvist støjende og aggressiv adfærd.

Den 42-årige blev for anden gang løsladt kl. 23.07. Der gik dog ikke længe, før han igen gjorde sig uheldigt bemærket efter at have delt et opslag på sociale medier, hvori han var truende over for en ansat i politiet. Han blev derfor anholdt kl. 00.23 og sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand samt fredskrænkelse af person i offentlig tjeneste.

Du vil måske også synes om

Der var en, der var to, der var tre…

POLITI: Mandag morgen skete et mindre færdselsuheld i Absalonsgade i Rønne. Her havde en personbil, ført af en 54-årig kvinde fra Aakirkeby, ramt en parkeret bil ved lav hastighed, så den blev skubbet ud på kørebanen og ramte en tredje bil. Der var kommet mindre skader på bilerne, men ingen

Læs mere »

Beruset knallertfører overså hul i vejen

POLITI: Fredag aften skete et færdselsuheld i Styrmandsstræde i Rønne, hvor en knallert med to personer på var kørt ned i et dybt hul i vejen, som var blevet etableret i forbindelse med noget entreprenørarbejde. Føreren af knallerten, en 30-årig mand fra Rønne, blev sigtet for en lang række forseelser,

Læs mere »

2 spritbilister standset i weekenden

POLITI: Lørdag kl. 00.55 blev en 41-årig kvinde fra Rønne standset i bil på Rønnevej i Aakirkeby. Kvinden viste sig at have en alkoholpromille over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel. Lørdag kl. 12.55 blev en 62-årig mand fra Gudhjem sigtet for spirituskørsel, efter at han var blevet

Læs mere »