Uro og fuldskab i weekenden

 

Fredag kl. 20.22 blev en patrulje kaldt til Gartnervangen i Rønne, hvor en 30-årig beruset mand sprang rundt på kørebanen. Mandens bror kom til stedet og fulgte ham hjem.

Lørdag kl. 21.29 blev en patrulje kaldt til Snogebæk Havn, hvor en 22-årig mand skabte utryghed ved sin opførsel. Patruljen skønnede, at han ikke var i stand til at tage vare på sig selv, og tog ham med til politigården i Rønne.

Lørdag kl. 23.52 havde 2 mænd på henholdsvis 32 og 43 år mere end almindelig svært ved at opføre sig ordentligt på Store Torv i Rønne. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og den 43-årige blev sat til afkøling i detentionen.

Søndag kl. 01.32 ankom en gruppe unge drenge til Biblioteksparken i Rønne, hvor andre unge hyggede sig. Gruppen af drenge skabte dårlig stemning og nægtede at efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet. En 14-årig dreng er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Seneste artikler

Fik du læst?