Unge vil selv præsentere nye musikalske talenter på Bornholm

MUSIK: Tunes of Tomorrow byder på upcoming koncerter på Bornholm, minimum en gang om måneden året rundt.

Tunes of Tomorrow – nyt musikalsk projekt på Bornholm

 

Tunes of Tomorrow vil sætte gang i udviklingen af unge talenter: Her vil nogle af tidens mest interessante upcoming artister fra Danmark indenfor genrer som pop, rap, indie, rock, m.m. kunne opleves. Oftest vil der være support, evt. af en lokal ung artist eller en DJ, der matcher aftenens artist, som spiller op til dans efter koncerten.

Nye artister
Dette giver upcoming artister mulighed for at brede deres musik ud, og giver unge og musikentusiaster mulighed for at opleve nye og spændende artister, inden de bliver de næste store danske stjerner. Alt sammen til billige penge. I starten vil alle kunne købe entre til kr. 50. Senere vil det kræve et gratis medlemskab af Tunes of Tomorrow for at få adgang til de attraktive priser.

Alle inddraget
I modsætning til tidligere lokale projekter med upcoming musik er de unge inddraget i alle beslutningsprocesser. Lige fra booking af artister, markedsføring og afvikling af koncerterne, så de selv er med til at sætte deres præg på projektet. Det gøres ved at give unge musikentusiaster en platform hvor de kan dyrke deres interesse for musik, og udfolde deres kreative evner.

Tovholder på projektet er eventkoordinatorelev Annika Liv Agerskov Pedersen, der sammen med unge fra bl.a. Campus Bornholm og Bornholms Efterskole danner den nuværende gruppe. Men de inddrager gerne flere unge i gruppen.

Første koncert fredag
Første koncert i Tunes of Tomorrow er MAS, der besøger Raschs Pakhuz fredag 14. april.

Meget tyder på, at lyrisk rap er på vej tilbage, og Mas er en af de mest talentfulde unge stemmer i den bevægelse. Den nye eller gamle – stil har indtil videre mundet ud i en række singler, EP’en “Venteværelset” og fællesudgivelsen “NylonHjerter”, som Mas lavede med Bjørn fra gruppen Ung-Skab. Især “Venteværelset” åbnede en række døre for Mas.

Så gå ikke glip af at opleve Mas sammen med sit fantastiske band, når de besøger Tunes Of Tomorrow i Raschs Pakhuz i Rønne.

Seneste artikler

Fik du læst?

Heja, Norge!

NATIONALDAG: I Norge – og overalt på kloden, hvor der er nordmænd – fejrede vore norske brødre og søskende den norske nationaldag – også på

Læs mere »