Uhyggen breder sig på Dideriks Veranda- kom, hvis du tør!

Der er Halloween-stemning for alle pengene samt efterårshygge, kaffe og kage og aftenmenu på Dideriks Veranda i Sandvig i disse dage. Kom ind – hvis du tør…

Et af de mange monstre man kan møde på Dideriks Veranda. (Foto: Torben Ager)

 

Det kræver mod og mandshjerte for alle aldersgrupper, hvis man vil frekventere Dideriks Veranda i på Strandpromenaden i Sandvig i disse dage. Stedet lokker ganske vist med kaffe og kage samt aftenmenu på ugens sidste dage, men denne skribent vil tænke sig om to gange, inden jeg sætter foden indenfor.

For ganske vist er der efterårshygge på den charmerende veranda, der hører til Hotel Sandvig Havn, men de to indehavere, Lene og Kjeld Hammer, siger samstemmende, at de kan lide at jage en skræk i livet på andre mennesker, og nu har de den gode undskyldning, at det sker i forbindelse med Halloween.

Halloween er en katolsk tradition, hvor man oprindelig fejrede de katolske helgener. Den fejres egentligt i slutningen af oktober, men på Dideriks Veranda kunne man ikke vente, så nu er der Halloween for alle pengene.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dideriks Veranda. (Foto: Torben Ager)

 

Ordet Halloween er en sammentrækning af All Hallows Day, Allehelgensdag, og ifølge folketroen er den forbundet med, at overnaturlige kræfter, hekse og monstre, slippes løs i efterårsmørket.

Således også på Dideriks Veranda, hvor man dog selv kan vælge, hvilken “gyserlabyrint” man vil følge: Der er grøn, gul rød og sort rute. Den grønne er for folk, der nemt lader sig skræmme – den sorte for folk med stærke nerver!

Man kan naturligvis også bare vælge at sætte sig til rette på den smukke veranda og nyde en forfriskende juice eller snuppe en lækker sandwich. Dem er der mange af, lige fra en med frikadelle m. æble og tranebær til en med humus og avocado.

Her er kaffe i alle afskygninger og lækre kager, øl og vin. Fra mandag til onsdag er der åbent fra 11 til 17, torsdag til søndag fra 11 til 17 og fra 17.30 til 21, hvor der er aftenrestaurant.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Velkommen….siger værtsparret, kom bare ind, der sker ikke noget….siger de. (Foto. Torben Ager)

 

Hvem var Diderik?

De to indehavere er humørfyldte og kreative mennesker, og Dideriks Veranda har for vane at holde spændende arrangementer med kunst, strik, jazz, keramik, ølsmagning og meget mere.

Og Lene Hammer kender stedet fra barnsben, hvor hendes bedsteforældre var naboer til hotellet. De hed Else og Poul Dideriksen – heraf navnet på verandaen. Lene og Kjeld overtog verandaen i 2016 og to år senere  – hele molevitten, café og hotel.

“Vi fik et tilbud, vi ikke kunne sige nej til, sådan var dét”, fortæller Lene Hammer.

Sammen har de skabt et temmelig specielt sted, både med hotel, Dideriks Veranda samt en butik, der sælger hjemmelavede ting og sager, fortrinsvis fra Bornholm. keramik, strik olie, gin.

Så der er mange gode grunde til et besøg på verandaen.

Og værtsparret byder velkommen….sådan da, det er uhyggelige dage, husk det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Man bliver hentet, og ført ind i labyrinten af Uhyret. (Foto: Torben Ager)

 

Nyt slogan

“Dideriks Veranda – til hverdag og fest, Dideriks er bedst”.

Sådan lyder stedets slogan.

Det skriver Bornholmnyt.dk om i denne uge:

“Dideriks veranda – til hverdag og fest. Skræmmer hver en gæst…”

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?