.jpg)
Lys med ånd
Af Vivian Engel
Der var engang
så megen forvirring
at selv solen
holdt op med at skinne
Byttede rundt
på godt og ondt
nat og dag
mod hjerteslag
Snurrede rundt
blandt voksne og børn
så menneskehjernen
blev labyrint
De lige gange
af krystalklange
blev forurenet
brostensbelagt
Så en dag
så solen tilbage
og husker hvordan
lys gør forskellen
Jeg må ændre mig
finde nye veje
ja i børneleg
skabe mit nye Jeg
Med bevidsthed
om ordet fred
gøre rent og pænt
være mig selv bekendt
Som sagt så gjort
kærlig hver lort
der formulder sig ind
i livet på Jorden
Netop i år
dette forår
bygger fugle rede
fornøjet til stede
Erantis smiler
med gule sider
af solen som
kalder på den
Vis hvem du er
så jeg skinner
med gode minder
fra nu og til vinter
Hjælp mig kære
ved at være
med i min leg
jeg elsker dig
Glem det gamle
støv at samle
træk vejret ind
og lys med ånd
Ja sådan –
Tak
Vivian Engel
The Peace Poet
