Ugens bolig præsenteres af Nybolig Bornholm

Sankt Mortens Gade 26, 3700 Rønne

 

Midt i Rønne kan denne rummelige byvilla nu blive jeres. I så fald kan I glæde jer til at dele boligen med et vennepar, bedsteforældrene eller forkæle teenageren med den private afdeling på første sal. Det hele toppes af en gårdhave ud over det sædvanlige. Velkommen til Bornholm og Sankt Mortens Gade 26 !

I bosætter jer meget centralt i Rønnes bymidte og får derfor kort afstand til både indkøb, specialforretninger og madsteder. Ligeledes kommer I hurtigt til havnemiljøet, mens børnene i hverdagen har gåafstand til både skole og daginstitution.

Udefra præsenterer ejendommen sig med et kombineret udtryk, der både hylder den oprindelige, røde murstensvæg på den ene side, mens den modsatte side prydes af en hvidmalet facade med tilsvarende hvidrammede vinduer. Det hele suppleres af et rødt tegltag, der blev skiftet i 2010. Derudover er der også en garage samt god depotplads.

Indenfor fordeler boligen sig over tre etager. Stueplanet hænger sammen med disponible rum og garagen, og i nær forbindelse hertil ligger bryggerset fra 2015. Hvide fronter fra IKEA præger rummet, og bevæger I jer videre, fortsættes designet i det store køkken-alrum fra 2013. Bemærk desuden kogeøen, der giver jer siddepladser såvel som kogeplade og bordgrill integreret i bordpladen.

Herfra tilgår I stuen samt to af de tre værelser, og etagen afrundes af et badeværelse. Endnu et badeværelse venter jer på første sal, hvor spabadet er værd at fremhæve. Dette befinder sig i direkte forbindelse med et værelse, mens resten af kvadratmeterne allokeres til et åbent opholdsmiljø med et tekøkken opsat. Ligesom resten af overetagen er køkkenet fra 2010 og den røde tråd fuldendes i valget af IKEA-fronterne.

Kælderen breder sig over fire disponible rum, og endelig kommer I til den unikke, solrige gårdhave med elegante, røde sandstensskærver, to træterasser, en havepavillon og et overdækket areal til afslappende stund

SE MERE HER

Nybolig Bornholm
Snellemark 41 C
3700 Rønne