Ugens bolig præsenteres af Nybolig Bornholm

Nyrenoveret og spændende ejendom centralt i Nexø

Nexø, Aasen 29

 

Charme og stil harmonerer vidunderligt i dette fine, solgule byhus med slotshavegrøn bindingsværk og sprossede vinduer centralt i Nexø. Det rummelige hjem er flot renoveret i 2019/2020 og indrettet med kvalitetsmaterialer fra top til tå. Glæd jer også til den hyggelige have, carporten og værkstedet.

I bosætter jer i centrum af byen, som kendetegnes af sine snævre gader med gamle, fine huse. Mulighederne udfolder sig næsten fra jeres dørtrin, da I kan nå alt til hverdagens behov til fods. Således er der hverken langt til Paradisbakkeskolen, indkøb, daginstitution eller midtbyen med butikker, spisesteder og havnemiljøet. Naturen er også inden for kort rækkevidde, hvor I kan besøge stranden eller tage en tur i Paradisbakkerne.

Ejendommen i halvandet plan fra 1860 opvarmes med fjernvarme og fremtræder både moderne og i rød tråd med hjemmets atmosfære. Ét af husets hjerterum udfolder sig i det store køkken-alrum med gulvvarme og videre adgang til en glasudestue. Uno form-køkkenet med ø præsenterer sig elegant og klassisk på samme tid og prydes af ovn og køleskab fra Gaggenau, en Bora-kogeplade med emfang og en Quooker for blot at fremhæve nogle af lækkerierne.

Det smukke gulv fortsætter i de tre stuer en suite med flere indretningsmuligheder, og stueplanet råder ligeledes over et pænt bryggers, et værelse og et gæstetoilet, der har et originalt Hasle Klinker-gulv. Endelig får I en præsentabel entré mod Aasen, men der er også indgang fra Mortensgade.

På første sal møder I et badeværelse og yderligere tre værelser, men det er også muligt at etablere et femte soveværelse efter behov. Etagen har ligeledes godt med opbevaringsplads.

I den sydvestvendte have kan I slappe af på terrasserne i forskellige niveauer, og ellers er haven nem at passe med let beplantning og lidt græsplæne. Velkommen til Aasen 29 !

 

SE MERE HER

 

Nybolig Bornholm

Købmagergade 5

3730 Nexø