Ugens bolig præsenteres af Nybolig Bornholm

NEXØ – Gubbegårdsvejen 17, Dueodde

 

For enden af en blind vej omkranses jeres fremtidige fritidshus af skovbevoksning, mens badestranden ved Dueodde venter inden for gåafstand. Selve huset er arkitekttegnet af Bertel Udsen med en gennemtænkt planløsning til følge. Huset er tilmeldt udlejning i 2021, men hvis I drømmer om at tilbringe uge 28, 29 og 30 af sommeren 2021 på solskinsøen, kan det nemt arrangeres.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed kunne ikke være mere rammende, end i dette tilfælde. Stranden ved Dueodde er med gode grunde en yderst populær feriedestination med omkringliggende spisesteder og iskiosker. Indkøb når I på cykel i Snogebæk, der også er en oplevelse i sig selv.

TIlbage på matriklen breder den store grund sig som et naturareal. Det betyder samtidigt, at træerne omslutter jer fra alle sider og skaber en privat oase, hvor I dermed kan sidde ugeneret på fliseterrassen.

Selve ejendommen præsenterer sig klassisk som et sort træhus, og inden døre er det ligeledes træ, der pryder væggene. Dette gælder også i annekset, der er renoveret i 2019 og byder på et dejligt rum samt et badeværelse med gulvvarme.

Bevæger I jer indenfor i hovedbygningen, mødes I af et blik for sammenhæng og detaljer. Derfor toner interiøret frem med en sort farve i de tre værelser, badeværelset, udestue og opholdsmiljøet. Bemærk hvordan de synlige bjælkekonstruktioner, Morsø-brændeovnen og det kipførte loft bidrager med et særegent udtryk. Det hele indrammes desuden af et væld af vinduespartier, hvilket blandt andet tæller ovenlysvinduer fra 2018. Også HTH-køkkenet er opsat i dette år, og her vil I se, at det ligeledes matcher det øvrige design via sorte fronter og et tilsvarende sort køleskab.

Slutteligt skal det nævnes, at I sammen med nøglerne også overtager det meste af indboet, og hertil hører eksempelvis et plankebord, loungemøbler og Wegners Y-stole til spisebordet.

Velkommen til Gubbegårdsvejen 17 !

Se mere HER

Nybolig Bornholm

Købmagergade 5

3730 Nexø