Ugens bolig præsenteres af Nybolig Bornholm

Vestergade 24, 3770 Allinge

Skal stilen være elegant og tidløs, og bylivet lige uden for hoveddøren? Så er denne villa i Allinge noget for jer. På Vestergade 24 overtager I en klassisk ejendom fra 1912 med fantastiske udsmykninger ude som inde. Planløsningen er velegnet til en familie eller parret med pladskrævende drømme, og så venter der tilmed en hyggelig have, som er ideelt orienteret mod vest. Det hele tager sig pænt ud og er i god stand.

Placeringen er yderst fordelagtig. Der er nemlig kort afstand til alt, hvad I skal bruge – lige fra busforbindelser til daginstitution og Superbrugsens indkøbsmuligheder. Godt en kilometer fra adressen ligger Kongeskærskolen og en idrætshal, og så kan I glæde jer over at have både bibliotek og skov nærpå til fritiden. Det tager fem minutter at gå ud til kysten, som I kan se fra huset.

Ejendommen præsenterer sig klassisk med flotte murermesterdetaljer ud mod vejen, mens facaden mod syd og vest står smukt malet i vinrød. I vindfanget er der indrettet en hyggelig udestue, og derpå følger hall’en med adgang til de fælles rum. Køkkenet er hyggeligt med hvide, moderne fronter på skabene og en lille spiseplads. Via døren kommer I til bryggerset og et brusebadeværelse. Spisestuen har vindue mod terrassen, og den vidunderlige dobbeltstue en suite har massevis af finesser som højt til loftet, karnap og en stemningsskabende brændeovn.

Førstesal byder på et rummeligt soveværelse med skabsrække samt to øvrige værelser. Her findes desuden et toilet og ekstra disponibel plads i de smalle rum. Kælderen tilføjer 20 praktiske bonuskvadratmeter. Haven er vestvendt og har terrasse.

Ring for en fremvisning.

ELLER SE MERE HER

 

Nybolig Bornholm
Snellemark 41 C
3700 Rønne