Ugens bolig præsenteres af Nybolig Bornholm

Købmagergade 5, 3730 Nexø

 

Velindrettet og hyggelig villa med flot kælder og stor have centralt i Nexø

Kom med os til Nexø og se nærmere på denne indbydende og meget velholdte villa, der byder på et fantastisk stueplan, en dejlig hems og en istandsat kælder, der fremstår rigtig flot.

Villaen er løbende moderniseret i perioden 2018 til 2021, hvor valget er faldet på enkelt interiør og en lys æstetik, der passer godt sammen med den oprindelige byggestil. Der blev også foretaget vigtige, men knap så synlige forbedringer. For eksempel er der beklædt med Fermacell-fibergips på både vægge og skunk på første sal, mens der er isoleret med træfiber i etageadskillelsen mellem stueplan og første sal, gavlvægge, skunke og tag.

I stueplan er det samværet og hyggestunder, der er i centrum, for her er størstedelen af kvadratmeterne dedikeret til køkkenet og stuen. Kvik-køkkenet fra 2019 emmer af stilrent design med lækre, hvide fronter og en massiv bordplade i ask, mens den brede induktionskogezone og de to ovne i ergonomisk højde vidner om komfort. Vinkelstuen byder på en hyggelig brændeovn og udgang til den store, overdækkede terrasse. Et badeværelse er der også på etagen, mens førstesalen rummer en stor og indretningsvenlig hems med et flot askeparket.

Kælderen har en god loftshøjde og egen indgang, hvor I træder ind i et nydeligt gangareal med et dekorativt murstensgulv med kompas. Her har I desuden et gavnligt bryggers, et badeværelse, et værksted og to disponible rum til jeres rådighed.

Den store have udgør en skøn oase med hyggekroge, fine højbede og en hævet, sydvendt terrasse.

I bosætter jer yderst centralt i byen, hvor der er gåafstand til både indkøb, skole, idrætshal, torvet og havnemiljøet. Kvarteret er roligt og børnevenligt med legeplads på den anden side af gaden.

Ring og bestil en fremvisning.

Eller se mere HER

Nybolig Bornholm

Købmagergade 5

3730 Nexø