GOD VILLA MED EN PRAGTFULD UDSIGT OVER GUDHJEM BY SAMT ØSTERSØEN
Nu har du muligheden for at erhverve dig en ejendom beliggende højt oppe i Gudhjem. Fra både ejendom og terrasserne findes en imponerende udsigt – over byens røde tage, og ikke mindst ud over Østersøen med Christiansø i baggrunden. Det bliver ikke meget bedre!
Ejendommen er beliggende højt oppe så der er roligt hele året rundt på trods af det summende liv der altid er i Gudhjem specielt om sommeren. Gudhjem er kendt for sin unikke beliggenhed med byen ned af klipperne, ned til et helt fantastisk miljø, med de flotte gamle restauranter, de hyggelige butikker til cafeer, hoteller og ikke mindst det skønne havnemiljø, med Gudhjem is, Røgeriet samt alle de andre spændende cafeer, små boder der popper op hele sommeren. Og hvis du er til en tur til Christiansø så ligger båden lige ved foden af vejen ned til havnen.
Villaen er tæt på 150m2 og er i tre etager. Den ligger på en lille grund så der er ikke noget havearbejde at bekymre sig om men på de to terrasser kan man hurtigt skabe sig 2 små oaser med en god udsigt over Gudhjem og Østersøen.
Villaen indeholder:
Entre.
Køkken med Christiansø i baggrunden
Værelse med skab
Flisebadeværelse med brus
God stue med trappe til 1 sal samt udgang til terrassen.
Der er flotte kirsebærfarvede gulve i huset.
1 Sal. Indeholder:
En god stue med udgang til terrassen med en pragtfuld udsigt ud over Østersøen
Soveværelse
Værelse/ Kontor
Flisebadeværelse med brus.
I kælderen er der 3 disp. rum. Kælderen er opvarmet med varmepumpe.
Derudover er der en god garage med udgang til terrassen samt indgang til huset.
En villa med en rigtig god beliggenhed samt med en dejlig udsigt som absolut bør ses.
Estate Bornholm
Rander & Torgersen |
||
Store Torvegade 115 – 3700 Rønne |