POLITI: Søndag gennemførte politiet kontroller ved samtlige færgeankomster til Rønne.
Her blev der bl.a. konstateret uforsvarlig pakning af fyrværkeri samt overtrædelser af reglerne for tunge køretøjer generelt.
Politiet gør iøvrigt opmærksom på, at det kun. er tilladt at affyre – lovligt – fyrværkeri mellem 27. december og 1. januar.
Natten til søndag kørte en patrulje til Store Torv i Rønne efter anmeldelse om, at fem unge affyrede kanonslag. Patruljen traf tre 17-årige drenge, hvis værger blev forsøgt kontaktet.
Også i Aakirkeby fik politiet en anmeldelse om affyring af kanonslag.