Det er tilsyneladende vigtigt at låse sine døre på øen: Mandag formiddag ringede en kvinde således til politiet og oplyste, at hun havde haft indbrud i sit hjem i Aakirkeby. Døren havde været uaflåst, hvorfor gerningspersonen havde haft fri adgang.
Gerningspersonen havde stjålet værdier fra forurettedes pung og havde ligeledes skaffet sig adgang til kvindens bil.
Også i Vestermarie har en eller flere tyve været på spil, dog med et beskedent udbytte: En mand har oplyst til politiet, at han mellem søndag aften kl. 21 og mandag morgen kl. 05.15 havde haft ubudne gæster i sin bil, som holdt parkeret på hans adresse i Vestermarie. Bilen havde stået ulåst, hvorfor gerningspersonen havde fri adgang. Fra bilen var der stjålet to par solbriller.




