Typer på Bornholm – den hjemløse

Fotograf Anders Bentzon har i en årrække haft sine fotos vist i københavnske ugeaviser under navnet “Typer i København”. Nu har han været på Bornholm og Bornholmnyt.dk viser de kommende dage nogle af hans “typer” på Bornholm med hans egen tekst.

Jeg mødte René i skoven ved Rubinsøen på det vestlige Bornholm, hvor han havde slået lejr sammen med sin hund Baloo.

“Vi er på vej til Hasle for at besøge min fætter. Jeg har ikke set ham, siden vi forlod Nakskov i 2006, så nu vil jeg lige se, om han er hjemme”.

“Det må man da håbe – du er altså ikke bornholmer?”

“Nej – men vi er kommet her meget. Her er fint! Naturen er så fantastisk! Og landskabet ændrer sig for hver kilometer!

“Ja, og så er der jo Folkemødet… dér er vi faste gæster! Sammen med mange andre af de hjemløse. Det er dér vi kan få fat i nakken på politikerne. Vi kører klapjagt på dem, haha – stopper dem i gaden og sådan noget. Og de er jo flinke nok at snakke med, men der kommer som regel ikke noget ud af det. Undtagen Astrid Krag. Hun får gjort noget! Hun har ben i næsen! Hun har blandt andet sørget for gratis tandlægehjælp til de hjemløse.

Ellers er jeg ret aktiv for hjemløsesagen. Det startede som frivillig på Feriecamp i Randers – en sommerlejr for udsatte og deres børn. Med gratis tur til Djurs Sommerland og det hele. Det arrangeres af Landsforeningen af Væresteder – og de syntes, at jeg skulle være frivillig igen året efter, haha…

Formand for Udsatterådet

Og så er jeg formand i Udsatterådet – og sælgerrådgiver for Hus Forbi. Og foredragsholder… men havde du spurgt mig for seks år siden, havde jeg ikke gidet snakke med dig.

Nu tager jeg rundt på skoler og seminarier og fortæller om at være hjemløs. Det er godt at få udbredt kendskabet til det. Og jeg møder dem allesammen i alle aldre. De sjoveste er de fire- femårige… de pakker ikke noget ind – de skyder lige fra hoften og spørger om alt: Hvorfor ser dine tænder sådan ud? Hvorfor er din næse skæv? Og det kan være svært at forklare dem hvorfor, man nu lige er hjemløs… hvordan forklarer man det til små børn?

En gang var jeg blevet interviewet af tre småtøser i syvende klasse til et skoleprojekt om hjemløse. Noget tid senere, så en af pigerne mig på gaden, og hun kom straks springende og gav mig et kram, imens hun råbte, “Far – det er ham, der hjalp os med den opgave vi fik 12 for!”

Så dér fik jeg da et stort tak – også fra faderen. Og et 12-tal var da flot!”.

René og jeg snakkede længe og det var efterhånden blevet et godt stykke over middagstid – så vi gav hinanden albuen og drog videre, hver vores uransagelige vej…

Og forhåbentlig er fætter hjemme…

Mennesker og miljø