 (1).gif)
LITTERATUR: Forfatteren Christine Ivanov har netop udgivet romanen “Ramt – af det, der betyder mest” om at leve i et voldeligt ægteskab – baseret på egne oplevelser og erfaringer.
Af Lene Dam Jørgensen
I denne uge udkom sidste bog i trilogien om et voldeligt parforhold skrevet af den anmelderroste, forfatter Christine Ivanov, der bor på Bornholm, og der selv igennem over tyve år levede i et voldeligt forhold – både fysisk og psykisk. I aftes kunne du møde hende i en udsendelse på TV2 Bornholm.
I den sidste bog er Christine Ivanov gift og lever midt i det. Hun beskriver i bogen, hvordan det var, og hvordan hun kom ud af det.
Fysisk og psykisk vold
Bogen foregår på Fyn og Sjælland fra 1998 til 2002. Vi følger Stine alias Christine, der er gift med den makedonske mand Darko, som hun har børnene Kristoffer og Oliver med. Det er en hverdag med især psykisk vold og fysisk vold, hvor det ene knytnæveslag afløser det andet – og han truer med at slå hende og børnene ihjel med en kniv. Det eneste ,der holder Stine oppe, er sønnerne. Til sidst flygter hun på kvindekrisecenter med børrnene.
Usunde relationer
”Ramt – Af det betyder mest” handler grundlæggende om usunde relationer mellem mænd og kvinder, og viser hvor ødelæggende vold er, uanset om det er fysisk eller psykisk. Partnervold kan ikke nødvendigvis ses udenpå, men den psykiske vold giver ar på sjælen. Den er ødelæggende og svær at leve med.
“Man mister troen på sig selv og tror ikke, man kan noget,” siger Christine.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Bogen beskriver ligeledes, hvordan manden i forholdet bruger psykisk manipulation og formår at isolere og kontrollere offeret og ligefrem gøre sig selv til offeret. Han giver hende skyldfølelse.
Manipulation og kontrol
”RAMT – Af det betyder mest.” beskriver voldens mange ansigter. Den er skrevet levende og er virkelighedsnær. Det er let at forestille sig hvor grufuld hverdagen med vold, kontrol, ydmygelser, manipulation, isolation fra netværk har været og ikke mindst frygten for at blive slået ihjel. Alt i alt er det en fantastisk bog.
Romanen giver læseren en enestående mulighed for at forstå, hvordan voldsomme oplevelser påvirker et menneskes psyke og berører hele familien på tværs af generationer. Det er umuligt ikke at blive berørt af den voldsomme og barske historie samt personligt at leve sig ind i handlingen.
Formålet med bogen
Christine håber, at hun med denne bog kan gøre en forskel. Hun vil gerne have brudt et tabu, så man tør tale om volden på samme måde, som man taler om alt, for det er en meget alvorligt problem og har store konsekvenser.
Alene i Danmark bliver 10 til 12 kvinder dræbt om året af mænd, og Danmark er på top-5 over de lande, hvor det står værst til i Europa. Psykisk vold går ofte forud for drabet på en kvinde. I de første tre måneder, efter at en kvinde har forladt sin partner, er risikoen for at blive slået ihjel størst.
Skammen
”Jeg skammede mig meget over det, som jeg havde været udsat for. Mens jeg var i volden, tog jeg ansvaret for volden på mig, og troede måske, at jeg kunne stoppe volden ved at indordne mig og underlægge mig, så jeg undgik volden. Jeg vidste ikke, at det aldrig er ens egen skyld at blive udsat for vold. Den, der udøver volden, vælger voldens sprog, for at få magt og kontrol. Ansvaret har udøveren. Det er en kriminel handling,” siger Christine og fortsætter:
”Det er aldrig den udsattes ansvar, og man må slippe skammen og skylden og tale om det, så det ikke bliver endnu mere ensomt at bære rundt på ”
Et bedre liv
Det er vigtigt at kommunikere ud, at det er muligt at få et ordentligt liv, selv om det er barskt. Der er “Lev uden vold”, Danner og lokale kvindekrisecentre, som kan hjælpe. Mange kvinder ved bare ikke, at de tilbud er der, og det gjorde Christine heller ikke selv fortæller hun:
”Der er håb om forandring, så længe vi lever. Jeg håbede gennem alle årene, at han ville forandre sig, men det skete ikke. Forandringen skete først, da jeg forandrede mig. Det startede med en erkendelse. Og at der blev grebet professionelt ind. Det krævede mod. Mod til at tale om volden, da jeg blev konfronteret med den. Jeg sagde det højt og fik hjælp. Det har været en lang proces. ” siger Christine.
Lykken kom
”Jeg havde opgivet mig selv. Men se lige, hvor jeg er i dag. Forandring er mulig, så længe vi lever, det er jeg et levende eksempel på. Jeg opdagede, at når jeg trives inden i, så begynder mit ydre liv at spejle mit indre. I dag har jeg et fantastisk godt liv.
Christine kom på kvindekrisecenter på Bornholm i 2002 og har boet på øen siden. Her mødte hun Erik, som hun har været kæreste med i fem år. Christine har et godt liv og det har hendes sønner, der er voksne i dag, også. Selvom det var mørkt og barsk, var der lys forude for Christine.
Christine Ivanov er uddannet lærer og har arbejdet på Blykobbe Efterskole og på Åvangskolen i Rønne.
