TV-korrespondent i Musikhuzet

VERDEN: Udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt kommer til Rønne til maj med et nyt foredrag

Musikhuzet i Rønne.

 

Torsdag 22. maj får Bornholm og Musikhuzet i Rønne besøg af TV2’s-korrespondenten Rasmus Tantholdt. Den kendte journalist vil fortælle om “Min verden i forandring.”

Rasmus Tantholdt tager deltagerne  med til de højaktuelle brændpunkter fra en verden i evig forandring. Han giver sin personlige skildring af bl.a. Israel-Gaza konflikten, som han har dækket intenst siden den blussede op igen i oktober 2023.

Siden 2003
Rasmus har siden 2003 været international korrespondent i diverse konflikt-, krigs- og katastrofeområde. Han var den eneste skandinaviske journalist der rapporterede fra Kiev i de kritiske uger under russernes invasion af Ukraine. Han har bl.a. dækket krigene i Irak, Afghanistan, Syrien og det arabiske forår.

Hør Rasmus fortælle om livet bag kameraet, om de etiske og moralske dilemmaer han tit står overfor, om de alvorlige historier, men også de mange pudsige episoder. Selv føler Rasmus, at han har oplevet, hvad andre oplever på tre-fire liv.

Foredraget arrangeres af foredragsportalen Modtil.dk og billetsalg på Ticketmaster.

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »