Tumult og ballade i Rønne

POLITI: Natten til søndag opstod der ballade med en 25-årig mand fra Aakirkeby, der  havde smadret en rude i en baggård samt optrådte aggressivt ved et værtshus på Krystalgade i Rønne.

En patrulje tog ud til stedet, hvor den 25-årige blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev fundet i besiddelse af en ulovlig kniv og en mindre portion hash samt amfetamin. Han blev derfor sigtet for hærværk, besiddelse af euforiserende stoffer samt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og knivloven. Den 25-årig blev anholdt og blev, efter en nat i politiets varetægt, fremstillet i grundlovsforhør om lørdagen. Manden er nu varetægtsfængslet frem til 14. februar.

Kl. 02.30 natten til lørdag blev en patrulje antastet af en 20-årig mand fra Rønne, som råbte diverse ukvemsord mod patruljen på Laksetorvet i Rønne. Den 20-årige blev skønnet påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer og havde en aggressiv adfærd. Derfor blev han frihedsberøvet og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Senere på natten blev manden løsladt igen.

Derudover fik en 18-årig mand fra Hasle natten til lørdag en bøde på 1.000 kr. med hjem fra en bytur, da han kl. 02.14 blev taget i at urinere på åben gade på Magstræde i Rønne.

Du vil måske også synes om

Unge skabte uro: Politiet har opfordring til forældre

POLITI: Onsdag aften skabte en gruppe unge uro i området omkring Campus, Åvangsskolen og i de omkringliggende gader. Blandt andet var der meldinger om, at der blev banket på døre og vinduer i området og råbt flabede ting efter beboerne i området. Da politiet kom til stedet, befandt der sig

Læs mere »

For høje hastigheder i Østerlars: Tre fik klip i kortet

  POLITI: Tirsdag blev der foretaget hastighedskontrol på Stavsdalvej i Østerlars, hvor ti bilister blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 81 km/t, hvor 50 km/t er tilladt. Tre bilister kørte så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet.

Læs mere »