Tumult med turister der påkørte P-skilt – høje hastigheder i Nexø

21-årig turist sigtet for at køre bil uden kørekort – og bilens indehaver for at skjule oplysninger for politiet. Også sammenstød mellem to biler ved Balka.

Et mindre færdselsuheld på Boulevarden på Balka udviklede sig mandag 3. august til adskillige sigtelser, da et P-skilt blev påkørt. En 21 årig kvindelig turist blev sigtet for at have påkørt skiltet uden at underrette skadelidte eller politiet, kørsel uden førerret og manglende agtpågivenhed. Den 51 årige ejer af køretøjet blev sigtet for ikke at ville oplyse, hvem som havde ført køretøjet i uheldsøjeblikket og for at have overladt kørslen til en person, som ikke lovligt kunne føre køretøjet.

En 27 årig kvindelig turist overholdt mandag 3. august ikke sin vigepligt på Kannikegårdsvej ved Sdr. Landevej på Balka. Hun trillede ud foran en bil, der kom kørende ad Sdr. Landevej, hvilket resulterede i, at de kørte sammen. Der skete heldigvis kun materiel skade. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Efter flere borgerhenvendelser var målebilen mandag 3. august placeret på Sdr. Landevej i Nexø indenfor tættere bebygget område i fire timer. Det må siges, at borgerhenvendelserne var berettigede, idet 34 køretøjer passerede med for høj hastighed. Tre af bilisterne fik også et klip i kørekortet, og den hurtigste kørte 73 km/t.
På Strandvejen i Rønne blev der målt i en time. Ingen køretøjer blev målt til at køre for hurtigt.

 

 

 

Du vil måske også synes om

Racerkørsel på mark blev stoppet af politiet

POLITI: Sent onsdag aften var politiet til stede på en adresse på Segenvej uden for Rønne, hvor en 18-årig mand kørte markræs, som på grund af støj og larm var til gene for de omkringboende. Den 18-årige stoppede sin racerkørsel, da politiet mødte op.

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »

Alt for stærkt: 24-årig kørte 116 km/t

POLITI: En 24-årig kvinde fra Rønne blev fredag aften standset i bil uden for Rønne, hvor hun fik en bøde på 3.600 kr. og et klip i kørekortet, efter at hun blev sigtet for at køre 116 km/t, hvor 80 km/t er tilladt. Derudover skal hun betale et bidrag på

Læs mere »