Trist julerekord på Bornholm

JUL: Over 18.400 familier har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark. Det er 52 procent flere ansøgninger end i 2022. Også på Bornholm er der kommet rekordmange ansøgninger.

Ansøgninger om julehjælp er steget markant på Bornholm. (Foto: Shutterstock)

 

I 2018 var der 54 familier, der søgte om julehjælp på Bornholm. I er er tallet steget til 138.

I det hele taget er der rigtig mange familier i Danmark, der  bekymrer sig om, hvordan de skal få råd til mad og gaver til jul.

Det oplever den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som i år samlet set har modtaget 18.426 ansøgninger om julehjælp fra økonomisk trængte børnefamilier. Det er 52 procent flere ansøgninger end sidste år, og dermed det højeste antal ansøgere nogensinde.

Overrasket over stigning
Generalsekretær Morten Skov Mogensen er overrasket over, at stigningen er så voldsom.

“Vi havde ikke forventet, at 2023 også skulle blive et rekordår. Det fortæller en trist historie om, hvor pressede mange familier er. Det er familier, som til daglig kæmper med at få betalt deres regninger eller springer måltider over. For dem er julen en ekstrasvær tid, der er fyldt med bekymringer og frygt for skuffelse. De ønsker bare at give deres børn en god jul”.

På overførselsindkomst
Blå Kors uddeler julehjælp til familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarer i Lidl og 200 kroner til Blå Kors’ genbrugsbutikker.

Julehjælpen er finansieret af statens julehjælpspulje samt donationer fra fonde, virksomheder og private. I slutningen af oktober sendte Blå Kors sammen med Røde Kors, Mødrehjælpen, Dansk Folkehjælp og Frelsens Hær et fælles opråb til politikerne om at afsætte flere penge til julehjælp.

Risikerer afslag
“Antallet af familier, som søger julehjælp, er steget markant, så vi står desværre overfor at skulle give afslag til mange familier, hvis vi ikke får endnu flere penge samlet ind. Det er stadig muligt at støtte julehjælpen. Hver en krone tæller, og alle pengene, der bliver indsamlet til julehjælp, går ubeskåret til at hjælpe familierne”, siger Morten Skov Mogensen.

Blå Kors Danmark lukkede for ansøgning om julehjælp torsdag 23. november.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Indbrud i frisør i Aakirkeby

POLITI: Tirsdag formiddag blev der anmeldt et indbrud i en frisørsalon på Jernbanegade i Aakirkeby. Indbruddet skulle være sket i tidsrummet fra lørdag kl. 13.00 til tirsdag kl. 11.15. Der var blandt andet blevet stjålet kontanter samt smykker. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

Læs mere »