Trines kaninfarm i Hasle

Ikke alle byer kan bryste sig af at have en kaninfarm, men det kan man i Hasle. Her har Trine Husman i knapt tre år produceret frilandskød fra slagtekaniner med fokus på såvel dyrevelfærd som klimavenlig ernæring.

Kaninerne trives i Hasle.

 

Af Pernille Lindblom

Selv om det startede som en fritidsbeskæftigelse, er kaninfarmen for enden af græsvejen ved Østergade blevet en meningsfuld – men tidskrævende – livsstil for Trine Husman.

På godt 2000 m2 fold opdrætter hun slagtekaniner af de kødfulde racer Belgisk kæmpe og Tysk kæmpe schecke.

”Jeg har syv voksne dyr, der tilsammen avler ni kuld unger om året” fortæller Trine i et program til Ø-tv Bornholm.

Hun fortsætter: ”Efter reglerne kunne jeg godt holde flere kaniner på det antal kvadratmeter jeg har til rådighed, men jeg har erfaret, at det stresser dyrene, når de føler sig klemt, og det er ikke noget, der rimer på dyrevelfærd i mine ører”…

Vigtig dyrevelfærd

Og netop dyrevelfærd er et nøgleord for Trine, der også tænker på forbrugerens sundhed og miljømæssige hensyn i sit opdræt.

”Mine dyr får ikke medicin. Er de syge, bliver de fjernet fra flokken og lider de, bliver de aflivet,” fortæller hun – og udtrykker sin undren over, hvordan størstedelen af den kommercielle fødevareindustri og et bredt udsnit af den enkelte aftager forholder sig til emnet.

Stressede dyr

”Hvorfor spise dyr, der har gået på for lidt plads, er stressede og har fået medicin, samtidig med at de måske er fodret op på rest- eller affaldsprodukter fra andre produktioner?”

Trine besvarer selv sit spørgsmål delvist, da snakken falder på julens lave priser, hvor forbrugerne kunne købe en flæskesteg til julemiddagen for under en femmer:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kaninavlerren fra Hasle, Trine Husman

 

”Det er da tankevækkende, at det er billigere at tørre sig i røven med en flæskesteg, end det er at købe en pakke toiletpapir,” bemærker hun med lige dele glimt i øjet – og alvor i stemmen.

”Hos mig koster et kilo kaninkød omkring 100 kroner. Og jeg holder prisen så tilgængelig ved at slagte selv og hente føde til dyrene fra de forretninger og private, der har grønt tilovers eller afskårne grene fra haven til afhentning.”

Opbakning fra de lokale

Efter jul var folk i Hasle søde til at aflevere deres juletræer til Trine, så kaninerne kunne gnaske dem i sig.

”Jeg bruger. hvad jeg kan få gratis – eller billigt- for miljøets skyld, ligesom alle dele af kaninerne bliver udnyttet efter slagtnin, til at lave biprodukter. For eksempel laver jeg kattelegetøj af kaninhalerne og sælger ørerne tørrede, som hundesnacks”

Vejbod og stalddør

Den ”kreative” del af farmen, som Trine kalder ovennævnte, sælges fra en vejbod, mens kaninkødet sælges som stalddørssalg.

”Indtil videre sælger jeg udelukkende til private, men det er mit håb, at en restaurant i Hasle vil sætte netop lokalproduceret kaninkød på menuen,” slutter Trine og tilføjer:

”For gode råvarer giver et godt resultat”.

Læs mere på Facebook og følg Trine´s Kaninland, når der blandt andet deles opskrifter på retter med kaninkød. Se program om Trine på Youtube under Ø-tv Bornholm.

Du vil måske også synes om

Børn fik skøn dag i Middelaldercentret

BØRN: SportsCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kr til Bornholms Hospitals børneafdeling. Forleden var børnene til et forrygende arrangement på Bornholms Middelaldercenter   SportCar Bornholm donerede sidste år 90.000 kroner, som skulle gå til arrangement for børn, der har en tilknytning til Bornholms Hospital, deres søskende og forældre. Hospitals børneafdeling

Læs mere »

Landbrugspolitik: Landmænd valfarter til stormøde

Landbrug: Knapt 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.   Landbrug & Fødevarers stormøde for landmænd og fødevarevirksomheder på mandag bliver i et tætpakket Odense Congress Center. Torsdag middag nærmer tilmeldingerne sig 3.000. Det betyder, at stormødet nu flyttes fra en lokation til en

Læs mere »

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »