Tre nye navne på Wonderfestival

Med tre danske navne Phlake, Soleima & Artigeardit har Wonderfestiwall nu syv artister klar til dette års festival. Tobias Rahim,  JADA, Søren Huss og Zar Paulo er allerede offentliggjort til plakaten og 1. februar kommer flere navne til.

Wonderfestiwall – vi glæder os. (Foto: Hjalte Gregersen)

 

“Vi har glædet os til at offentliggøre Phlake, Soleima og Artigeardit. Både Phlake og Soleima har spillet hos os før med stor succes. Artigeardit er et af det varmeste navne på den urbane-scene og et navn vores publikum har efterspurgt i nogle år, så det er dejligt det er blevet muligt nu”, siger Sarah Marie Jensen, der er medarrangør af festivalen på Bornholm.

I løbet af den kommende tid vil festivalen sætte mere special overnatning i salg, heribland tipier (en slags “indianertelte”), ligesom festivalen indenfor den næste måned vil åbne op for frivillige tilmeldinger.

Nyt album

Succesduoen Phlake er endelig klar med endnu et stærkt album, som denne gang har fået titlen Phine. Et ordspil over det engelske ”fine” tilsat et drys af Phlake, forklarer sanger Mads Bo Iversen og producer Jonathan Elkær, som gennem albummets sange tager lytteren med på en opdagelsesrejse ind i ens indre.

Vandt P3 Guld

Mange kender Soleimas vokal fra poppede, engelsksprogede RnB-sange som “Cheers for the Tears”, “Breathe” og “Roses”. Sangeren og sangskriveren – med det borgerlige navn Sarah Mariegaard – startede i 2006 ud som en del af det århusianske hiphop-kollektiv Flødeklinikken.

I 2015 udkom hun for første gang med sin egen musik under kunstnernavnet Soleima, og to år senere vandt hun talentprisen ved P3 Guld. Indtil nu har Soleima udgivet engelsksproget musik og etablerede sig for alvor med albummet No. 14.  Senest har Soleima medvirket i DR’s ”Min Sang til Danmark” og TV2’s ”Toppen af Poppen”, hvor hun tryllebandt deltagere og seere med sin særegne vokal og ærlige fortolkninger.

Til februar 2023 udgiver hun sit første album på dansk kaldet “Nationens Skrammer”, som hun tager med på landets festivaler til sommer.

25-årig fra Mørkhøj

Ud af din radio strømmede lyden af “Vågen”. Foran propfyldte publikummer på festivalerne stod rapperen bag; Artigeardit. I sommeren 2022 fik Artigeardit igen lov til at bevise hvor stort et talent, han besidder. Den 25-årige dreng fra Mørkhøj er unægtelig en af de største på den danske hiphop-scene.

Artigeardit har skabt et unikt musikalsk og visuelt univers som har medført en bred og loyal fanskare. Gennem hans tekster fortæller han historier fra sit eget liv på godt og ondt. Lyden er ikonisk, forførende og let genkendelig – han er en ener på den danske musikscene.

 

 

Du vil måske også synes om

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

17 bornholmere begyndt på nyt studie

UDDANNELSE: Københavns Professionshøjskole har optaget 17 bornholmske studerende på de nye netbaserede lærer- og socialrådgiveruddannelser.   Af Lene Dam Jørgensen På Bornholm er ni studerende optaget på den netbaserede socialrådgiveruddannelse, mens otte studerende er optaget på det netbaserede læreruddannelse. Begge uddannelser udbydes af Københavns Professionshøjskole, som i alt har optaget

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »