Tre 30-års fødselarer deler scene

FØDSELSDAG X 3: To stærke bornholmske kulturaktører kan i år fejre 30 års jubilæum samtidig: Musikhuzet Bornholm og Bornholms Middelaldercenter. Samtidig fejrer det århusianske band Sorten Muld også 30 års jubilæum. Jubilæerne markeres løbende med arrangementer hos både Musikhuzet og Bornholms Middelaldercenter.

Sorten Muld – med 30 år på bagen

Den første markering af den tre-dobbelte fødselsdag bliver et fælles arrangement i Musikhuzet med Sorten Muld lørdag 14. februar.

Denne aften vil publikum opleve en helt særlig middelalderstemning. Publikum kunne møde gæster i dragter fra Bornholms Middelaldercenter, ligesom Musikhuzets frivillige vil være klædt i middelaldertøj. I baren kan man – ud over det normale sortiment – købe mjød og en ægte Mjølner.

Europæisk Kulturby
Vi spoler tiden tilbage til april 1996: København er Europæisk Kulturby, og det nyetablerede Sorten Muld rejser fra Aarhus for at spille sin første livekoncert.

Ingen ved endnu, at debutalbummet Mark II og efterfølgeren III – med deres blanding af middelalderballader og electronica – vil få stor gennemslagskraft og blive en genredefinerende inspirationskilde i mange år frem.

“Et gennembrud af dimensioner”, skrev Information på forsiden om Sorten Mulds debut. Dengang havde bandet svært ved selv at tro på det.

Slidstærk musik
Nu er 30 år gået. Musikken har vist sig bemærkelsesværdigt slidstærk, og publikum så trofast, at orkesteret har besluttet at tage endnu en tur rundt i landet i foråret 2026 for at markere jubilæet.

Sorten Muld anno ’26 spiller stadig med samme nerve og nysgerrighed, som da de første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød i slut-90’erne. Siden dengang har mellemøstlige instrumenter fundet vej ind i det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers.

På scenen står Ulla Bendixens nærværende vokal i centrum for det seks mand store orkester, hvor nye og gamle sange væves sammen i orkestreringer, der bevæger sig fra det tyste nærvær til de himmelflængende udbrud.

Du vil måske også synes om

Skolen: Højt fravær på Bornholm

SKOLEN: En ny analyse fra tænketanken CEPOS placerer Bornholm i den alvorlige ende, når det gælder fravær i folkeskolen. Af Lene Dam Jørgensen Bornholm ligger ifølge en ny analyse fra tænketanken CEPOS i top, hvad angår fravær i skolen. I skoleåret 2024/2025 var elevfraværet på landsplan i folkeskolerne på 7,4

Læs mere »

Badning frarådes ved Hasle Havnebad

ADVARER: Bornholms Regionskommune har modtaget de seneste badevandsprøvesvar for Hasle Havnebad, som viser et forhøjet indhold af E.coli og intestinale enterokokker.   På grund af de forhøjede værdier i vandet ved Hasle Havnebad er der en potentiel sundhedsrisiko ved at opholde sig i vandet. Bornholms Regionskommune fraråder derfor al badning,

Læs mere »

Bornholmske fodboldtalenter sejrede overalt

Fodbold: Det blev en meget flot fodbold-weekend for de bornholmske fodboldtalenter, der vandt både hjemme og ude Det blev til en meget flot fodbold weekend for de bornholmske fodboldtalenter: Både Elite Bornholms U16-piger samt U14 og U16-drengene fik flotte sejre. U16-pigerne fik en ny sejr, som de dog måtte slide

Læs mere »