Travlt døgn for politiets færdselsfolk

Politiet på Bornholm havde en travl dag i går.

 

En 41-årig kvinde blev onsdag morgen sigtet for at køre på en kontruktivt ændret knallert på Borrelyngvej i Rutsker. Knallerten blev målt til at kunne køre hele 76,9 km/t.

Onsdag kort før kl. 17 løb en hund pludselig over vejen på Hallebakken, hvorved en 48-årig kvinde på motorcykel væltede. Hun slap med hudafskrabninger. Hundens ejer er sigtet for overtrædelse af hundeloven.

Bornholms Politi var igen i går på målrettet færdselsindsats rundt om på øen. I den forbindelse blev en 50-årig kvinde bedt om at forevise sit kørekort, men hun tilstod, at hun ikke havde noget, og blev derfor sigtet. En 42-årig mand blev sigtet for spirituskørsel, og en anden bilist står til klip i kørekortet for en hastighed på 126 km/t på Nordbornholm.

Torsdag kl. 05.50 standsede patruljen en 29-årig mand i bil på Rønne Havn. Føreren var påvirket at både kokain og hash, og måtte en tur på hospitalet for at få udtaget en blodprøve.

ATK-bilen fik taget billeder af 23 bilister på Nordre Borrelyngvej i 50 km-zone. Fire står til klip i kortet – højeste hastighed blev målt til 77 km/t. På Munch Petersensvej i Rønne ved Sdr. Bådehavn kørte fire bilister for stærkt. Højeste hastighed var her 67 km/t.

 

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Bil udbrændte i Poulsker

  POLITI: Tirsdag eftermiddag udbrød en kraftig brand i en bil på Skolevejen i Poulsker. Bornholms Brandvæsen havde fået kontrol over bilen ved politiet ankomst. På trods af at bilen udbrændte, var der ingen fare for brandspredning og ingen personskader.

Læs mere »

Cykeltyv standset i Rønne

POLITI: En 21-årig mand fra Rønne blev mandag farten standset af politiet på Svanekevej i Rønne, hvor han blev fundet i besiddelse af cirka 40 gram hash samt en stjålet cykel. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer samt brugstyveri af en cykel.  

Læs mere »

Kan alle se mig? Ja, og det kostede en sigtelse…

  POLITI: Bornholms Politi fik fredag aften en anmeldelse fra en bilist, som var blevet blændet af en bil med et kraftigt orange lys monteret på taget. En patrulje kørte til stedet og på Åkirkebyvej i Rønne blev det pågældende køretøj standset. Føreren af bilen, en 19-årig mand fra Aakirkeby,

Læs mere »