Travl dag for politiet i trafikken

POLITI: Politiet havde travlt med at holde øje med trafikanterne torsdag: En 51-årig mand fra Svaneke fik en bøde på 2.000 kr. samt et klip i kørekortet og et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden for at overskride spærrelinjerne i forbindelse med en overhaling.

Derudover udløste kontrollen to sager om for høj hastighed. En 53-årig mand fra Rønne blev sigtet for at køre 99 km/t, hvor 80 km/t er tilladt, hvilket udløste en bøde på 1.800 kr.

En 38-årig mand fra Midtbornholm fik en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet, efter at han blev målt til at køre 105 km/t. Den 38-årige skal ud over bøden betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.

ATK-bilen foretog torsdag hastighedsmålinger på Svanekevej i Østermarie. Her blev seks biler målt til at køre for hurtigt.

Du vil måske også synes om

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »

Unge skabte uro i Aakirkeby og Rønne

POLITI: Fredag aften kneb det for en gruppe unge mennesker at følge reglerne på biblioteket på Hans Rømer Skolen, hvor de festede og hørte høj musik. En patrulje kørte til stedet, hvor der blev fundet syv unge mennesker, som fik besked på at finde et andet sted at opholde sig.

Læs mere »

Indbrud i Aakirkeby – politiet søger vidner

POLITI: Søndag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet begået et indbrud i en villa på Bavnet i Aakirkeby i tidsrummet fra lørdag eftermiddag kl. 16.30 til søndag eftermiddag, hvor en bagdør var blevet brudt op. Beboeren havde på daværende tidspunkt ikke overblik over, hvad der var

Læs mere »