 (1).gif)
Så lykkedes det igen: Med få dage til jul mangler jeg endnu en del julegaver samt julehilsener, der skal sendes afsted. Begrebet “rettidig omhu” har aldrig rigtig fået fat i mig i forbindelse med julen.
Eneste undtagelse var et år, hvor jeg købte samtlige julegaver i så god tid, at jeg ikke kunne finde halvdelen, da højtiden indtraf.
Og nu er den gal igen: Den sidste weekend før jul er der virkelign run på, når man ens søgende blik fejer rundt i boghandlen, køkkenudstyret, tøjbutikken, parfumehandlen – eller hvor man nu leder efter de sidste gaver.
Jeg forsøger ellers tid gøre mig umage med at finde en gave, virkelig målrettet til modtageren. For jeg må erkende, at jeg er nået op i en alder, hvor giverens rolle giver større juleglæde end modtagerens.
I virkeligheden er jeg blandt de, der mener, at man skal sløjfe gaver blandt voksne, men jeg har en storesøster, der insisterer.
Så lad dog barnet…
Og nej, der findes ikke noget bedre, end at se børns glæde over en god julegave. Netop derfor er det godt, at de humanitære organisationer, kirker og private i disse dage rigtigt ruller sig ud, så alle børn, forhåbentligt, kan få lidt juleglæde – også dem, hvor økonomien til hverdag er stram. Det er måske børn fra disse familier, der fortjener de fleste gaver…
Alle de, der går ind for genbrug og for reducering af forbrug i det hele taget, har det svært i disse dage. For danskernes indkøb op til jul sætter rekord år for år – og trods organisationer som Dansk Erhvervs desperate advarsler mod kinesiske online-giganter som Temu – så blæser danskerne på det og køber lystigt ind. Det er sjovt, som danske onlinebutikker og erhvervsorganisationer så pludseligt er blevet bekymret for danskernes sikkerhed – nu, hvor de bliver overhalet indenom af udenlandske kolleger med 100 km/t!
Men ja. Naturligvis skal vi tænke på varernes beskaffenhed – og især de forhold, de produceres under. Svært at glædes over en gave, der er produceret af en underbetalt arbejder under uhumske produktionsvilkår. Men er de nu også det? Lidt dokumentation for dette ville sikkert hjælpe mere på forbrugernes indkøbsvaner end forestilt bekymring for danskernes sikkerhed.
Og nu ikke mere skriveri – det mørknes allerede ude, og det er på tide at komme afsted efter de sidste gaver. Peter Fabers julesang fra 1848 klinger allerede i øret:
Sikken voldsom Trængsel og Allarm,
Det er koldt, og man maa gaa sig varm.
Lygten tændes Klokken Fire alt,
Det skal være Aften med Gevalt.
Midt paa Gaden sælges Træer og Frugt,
Se Butikken, hvor den straaler smukt!
Varer kan man faa i Tusindvis,
Tænk Dem bare, under Indkjøbspris.
Ses i juletrængslen – og god weekend…
