LYNKONKURRENCEN: Tove Bundgaard Nielsen fra Allinge vandt de to partourbilletter til Wonderfestiwall, der begynder tordag 18. august

“Hvis jeg er så heldig, skal jeg have min datter Heidi Bundgaard Jensen med…”
Sådan skrev Tove Bundgaard Nielsen fra Allinge i sit svar på Bornholmnyt.dk’s konkurrence om to partoutbilletter til Wonderfestiwall, der begynder i morgen i Slotslyngen ved Hammershus – årets største musikbegivenhed på Bornholm, som lokale og turister har set frem tilt og glædet sig til i månedsvis.
De to partoutbilletter har en værdi af kr. 2.440,- og giver adgang til alle dage på Wonderfestiwall, der slutter lørdag nat, mens de sidste campinggæster drager hjemad søndag formiddag.
En særlig stemning
Fuldt forståeligt at så mange har glædet sig: Vi tøver ikke med at kalde Wonderfestiwall for Danmarks smukkeste festival – med den skønneste beliggenhed. Og fyldt med flotte, musikalske tilbud, men også med den helt særlige stemning, som de imponerende omgivelser giver denne musikfestival.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Tove og Heidi kan nu se frem til flere, musikalske dage, hvor der bl.a. bliver optræden af D-A-D, Drew Sycamore, Burhan G., Doha, Aqua, Andreas Odbjerg, Lis Sørensen, Benjamin Hav & Familien – og mange mange flere. Gå selv ind på wonderfestiwall.dk og se det store program.
Mange besvarelser
Og der kom rigtig mage besvarelser til denne lynkonkurrence: Redaktionen har sjældent modtaget så mange besvarelser til en konkurrence, endnu et tegn på, hvor eftertragtet billetterne til Wonderfestiwall er.
Der kom så mange skønne besvarelser og mange søde invitationer til dem, der skulle have været med, hvis det var lykkedes for indsenderen at vinde.
Nu er vinderen fundet, tillykke til Tove og hendes datter – og tak til de mange, der deltog i konkurrencen.