Torben Ager kandidat for DF

Kommunevalg: Han er kendt af rigtig mange på Bornholm, freelance-fotografen Torben Ager – og nu vil han deltage i lokalpolitik på øen

Torben Ager – kandidat til kommunalbestyrelsen.

 

Sommetider er der ikke langt fra ord til handling. Det var således i går aftes, at den 49-årige freelance-fotograf Torben Ager fra Aakirkeby luftede sin frustration overfor besparelser på børne- og ungdomsområdet for sin hustru Marie Louise, der til sidst sagde til Torben, at hvis dette lå ham så meget på sinde, så måtte han selv stille op til kommunalbestyrelsen.

Som sagt så gjort – og i dag kunne Torben således fortælle, at han stiller op til kommunalvalget til november for Dansk Folkeparti på Bornholm.

Fra Vestermarie til “Hammershus”

Torben Ager er født og opvokset på Bornholm, fra Nylars og Vestermarie. Han begyndte sit arbejdsliv som skibskok, ikke alene i marinen, men også på den daværende “Bornholmstrafikken”. Først startede han som opvasker i kabyssen, senere avancerede han til kabysmedhjælper. Og så kom hovmesteren en dag og tilbød ham en læreplads som kok. Svaret var en klart “ja”, og så gik turen ellers til “Hammershus” og senere på “Peder Olsen”.

Da Torben gik i land arbejdede han som kok på forskellige restauranter på øen, indtil han ad kringlede veje endte som en meget benyttet freelance-fotograf, bl. a. også Bornholmnyt.dk, på travbanen, til bryllupper, familiefester, barnedåb og meget andet.

Glad for hunde

Nu kan han om få måneder – måske – føje “medlem af kommunalbestyrelsen” til visitkortet, der også omfatter driften af onlinevirksomheden hundeguf.nu, hvor han og Marie Louise sælger hundemad. I hjemmet er der da også to hunde, en stor ulvehund og en lille terrier.

Børn og unge

I kommunalbestyrelsen vil Torben især slå et slag for børn og unge med forskellige problemer.

Han har i en årrække arbejdet som mentor for en række unge mennesker, så han er godt rustet til et sådant arbejde i kommunalt regi.

Og det er unge med diagnoser og misbrug, han vil interessere sig for og arbejde for.

Torben Ager stiller op, fordi han føler, at de nuværende politikere ikke har været til at råbe op omkring denne gruppe og dens problemer.

I Dansk Folkeparti, der tidligere har fået Torbens stemme, har hans synspunkter vundet genklang, og han er nu klar til at gøre en indsats for de unge mennesker på Bornholm, der af forskellige grunde har brug for hjælp. Eksemplerne på, hvor der kan skabes forbedringer for disse børn og unge, står i kø, mener han.

Og i Torben Ager får Bornholm et medlem af kommunalbestyrelsen, der står op med hønsene – han har i mere end et år sagt “Godmorgen” til læserne af Bornholmnyt.dk.

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Høsttid i kirkerne: En gammel tradition lever videre på Bornholm

TRADITION: Når sensommeren går på hæld, og marker, haver og køkkenhaver har givet årets høst, inviterer kirker over hele Bornholm til høstgudstjenester. Her bliver der sagt tak for årets høst, for naturens gaver og for det fællesskab, vi er en del af.   Høstgudstjenesten er en gammel kirkelig tradition, som

Læs mere »

Travlhed i køkkenet: Fra to til tusinde kuverter

GASTRONOMI: Den gode mad fra “Hos Casper” fortsætter med at forsyne øens mange møder, fester og konferencer med velsmagende mad i alle afskygninger, men små ændringer er på vej. Bl.a. navnet der ændres til det klingende “Gourmæt”. Det ville tage tre måneder og koste spidsen af en jetjager af få

Læs mere »

Lille fremgang i erhvervsvenlighed til Bornholm

ERHVERV Bornholms Regionskommune går lidt frem fra sidste års 91. plads til en placering i 2026 som nr. 85 i DI’s landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Det er den bedste placering til Bornholm i erhvervsvenlighedsmålingen siden 2019, men øen er fortsat i den tunge ende.   “Bornholms Regionskommune har forstået, at

Læs mere »