.jpg)
Norske Tine Fangel forelskede sig på cykelture så meget i øen, at hun ville købe et sommerhus. Mægleren foreslog et pensionat i Allinge i stedet. “Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på”, siger Tine nu 12 år senere – men hun slog til – og har ikke fortrudt…
Gæsterne bliver modtaget af en smilende dame, der med klingende norsk accent byder velkommen til Tines Gjestehuz.
Adressen er Strandvejen 49 i Allinge, og Tine er norsk, det samme er “Gjeste”, mens “huz” er bornholmsk.
For Tine er næsten mere bornholmer end norsk – og mere bornholmsk end mange bornholmere, måske uden hun selv tænker over det. Men måske det var derfor, at hun faldt pladask for øen, da hun for næsten 30 år siden søsatte sit store ferieprojekt: At køre rundt på cykel på de danske øer.
Det blev kun til Bornholm: Det var den første ø, som familien cyklede rundt på, og de syntes, den var så dejlig, at de vendte tilbage år efter år.
Dengang var børnene otte og ti år – i dag er de 36 og 38 – og bor for resten i Oslo.
Men det gør deres mor ikke. For efter en skilsmisse, da Tine var 50 år, så var tiden inde til at gøre status: Skulle Tine blive singledame i Oslo: Cafébesøg, shopping, vin med veninderne? Fortsætte med at arbejde 12 timer om dagen?
Alle betingelser for sådant et liv var til stede. Tine havde lækker lejlighed, lækker bil, godt job i den kunstneriske verden, hvor hun både har været galleriejer og leder af en kunstskole. Men hun var også økonomichef, så forstand på penge havde hun også.
Så blev det tid til en ferietur til Bornholm, og her så hun en dag en ejendomsmægler, der trillede rundt i en bil, hvor der stod “Hvorfor ikke flytte til Bornholm”?
“Jeg tænkte: Ja – hvorfor ikke”, fortæller Tine.
Hun ringede til mægleren og forklarede, at hun var interesseret i et sommerhus. Men i stedet viste mægleren hende dét, der dengang hed “Marys Pensionat” på Strandvejen i Allinge.
“Hvad skal jeg med et pensionat”, tænkte hun.
Og hun ville være helt sikker på, at det ville være det skøreste køb, hun nogensinde havde gjort. Derfor inviterede hun sin sindrige, norske far til Allinge.
“God idé, sagde han.
Så prøvde hun med kusinen. Hun måtte da være klogere.
“Køb det”, sagde hun.
“Og da jeg en dag stod inde i den gamle reception på pensionatet, i øvrigt på på en grå og trist oktoberdag, så følte jeg, at det var det helt rigtige at gøre”, siger Tine med en stille hovedrysten.
Og sådan blev Tine hotel- og pensionatejer i Allinge.
(Artiklen forts. under billedet)
Lad os med det samme sige, at hun har ikke fortrudt een eneste gang.
Men der skulle et større skrubbe og skure-arbejde i gang samt noget renovering, inden hun kunne åbne sit gjestehuz på Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts i 2008.
“Min familie kom og hjalp til, men jeg vil også gerne sige, at jeg fra dag et har mødt så megen hjælpsomhed og venlighed fra bornholmerne, at det er fuldt forståeligt, at det er en egenskab, der otte fremhæves med bornholmere. Jeg glemmer ikke den positive modtagelse, jeg fik her,” siger Tine, mens hun hilser på en forbipasserende gæst, der sætter sig i haven med en varm kop kaffe.
For gæsterne kan forsyne sig dagen lang med kaffe eller te, når de har betalt morgenmad med i værelsesprisen. Morgenmaden er med godt brød, hjemmelavede specialiteter, brød, kaffe, og blødkogte æg og meget mere.
Og så koster den bare 60 kroner.
Norske flagdage
I det hele taget er der rimelige priser her i gjestehuzet, hvor gæsterne stilfærdigt hygger sig i haven eller i et af de 19 værelser.
Til hjælp har Tine en dame, der klarer morgenmaden, sin kæreste – og “min engel”, som hun kalder Charlotte, der klarer rengøring af værelserne.
Og gæsterne, de kommer fra Polen, Tyskland, Danmark, Sverige – og mange nordmænd, selv om de færreste af dem er klare over, at der er norsk værtinde. Men det finder de hurtigt ud af, når de kommer indenfor – og det gør bestemt ikke deres ophold ringere.
Og så flages der forøvrigt også med det norske flag – på den norske nationaldag 17. maj – og på Tines fødselsdag. Hun vil dog ikke sige, hvornår det er.
Hun er blevet bornholmer…
.gif)
