This is not cricket, Sir!

Cricket er ikke nogen stor sportsgren i Danmark – og da slet ikke på Bornholm, hvor der, såvidt jeg ved, ikke er registreret nogle klubber. Sporten har på landsplan under 3.000 aktive udøvere – og det er vistnok Svanholm Cricketklub fra Brøndby Strand, der pt. er danske mestre.

Anderledes der det ud i f.eks. England, hvorfra sporten kommer, og hvor cricket virkelig er en stor og betydningsfuld sport.

I mange år forstod jeg ikke et klap af reglerne, gør det forøvrigt stadig ikke helt, men efter et besøg i landsbyen Hambledon i naturskønne Hampshire, hvor cricket blev født, blev jeg lidt mere interesseret.

Ikke så meget i selve sporten, men mere i afviklingen af kampene – og de mennesker, der ser på.

I årevis forstod jeg iøvrigt ikke, hvorfor alle, selv de vigtigste kampe, altid blev omtalt som “testmatches”. Det viser sig, at det er for at teste, hvor lang tid spillerne har kræfter til et spille kampene, der kan vare op til fem dage.

Så lang tid rækker min tålmodighed ikke, men et par timer i en smuk landsby som Hambledon, med en god Earl Grey i den tynde, tynde tekop samt et udvalg af sandwich, så kan cricket være ganske hyggeligt. Mere britisk bliver det ikke…

Og selve navnet cricket er også sneget sig ind i det engelske sprogbrug, idet man overfor en mindre høflig opførsel i dag formulerer sig som følger: “Excuse me Sir, this is not cricket…”

Måske forekommer det Dem besynderligt, at jeg bringer cricket i en tid, hvor det er tennis i Wimbledon og Tour de France, der optager sindene. Og EM i damefodbold, ikke at forglemme! (Pyha, der var det ved at gå galt…)

Men det skyldes altså det nævnte udtryk “This is not cricket…”

For der er dukket en ny stjerne op på den danske tennishimmel, August Holmgren, der var helt ukendt, i alt fald for undertegnede, indtil han bragede igennem på Wimbledon med uimponeret og fejende flot tennis, der bragte ham helt frem til tredje runde.

Det er ikke så meget dét: Det er mere, at det var befriende at se en dygtig ung tennisspiller, der samtidigt kunne opføre sig ordentligt. Jeg håber, vi kommer til at se meget mere til ham.

I det hele taget må jeg indrømme, at jeg har en svaghed for sportsfolk, der samtidigt med flotte præstationer er i stand til at opføre sig ordentligt – og ikke te’r sig som forkælede og hysteriske børn med grimt sprogbrug, egocentrisk opførsel og negativ attitude.

Danmarks største fodboldspiller gennem tiderne, Michael Laudrup, fik kun et eneste rødt kort i karrieren. Det var i en kamp for Juventus, og jeg er sikker på, at det var uretfærdigt dømt. Han var sædvanligvis en uhyre fair spiller…

Vores store cykelstjerne Jonas Vingegaard har en rem af huden. Ikke så meget skrig og skrål eller fornærmet optræden. Op på cyklen og afsted. Man ser for sig, at han som dreng stred sig gennem vinden på den jyske vestkyst for at besøge sine bedsteforældre. Se, hvad det har ført med sig. Ikke at besøge sine bedsteforældre, men som dreng at køre i strid modvind på den jyske vestkyst.

Hatten af for ham, hatten af for August, hatten af for Michael. Deres opførsel, thats cricket…

God weekend…

 

 

Du vil måske også synes om

Søndagens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over søndagens gudstjenester 19. juli.   Aa Kirke 09.00: Leni Elgbjørn Hansen. Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein. Hasle Kirke 10.30: Jens Jørgen Rasmussen. Levende Kirke Bornholm 10.30: Fællesgudstjeneste med dåb i Pinsekirken Tejn, Ågade 6. Anette Holt Larsen. Efter gudstjenesten er der mulighed for

Læs mere »

Vi er alle Jesus øjesten…

Kære Gud, giv mig at kunne se, som du ser! For nogle år tilbage blev jeg med lidt tid imellem opereret for grå stær på begge mine øjne. Jeg husker fra barndommen, hvordan jeg, som den forsagte og forsigtige pige jeg var, afslørede, hvor dårligt et syn jeg havde, fordi

Læs mere »

Bornholms Middelaldercenter åbner nyt mjødtelt

JUBILÆUMSTRÆF: Når Bornholms Middelaldercenter slår portene op til det store Middelaldertræf i næste uge bliver det en helt særlig folkefest: Centret kan fejre sit 30-års jubilæum.   Gæsterne kan glæde sig til et jubilæumsprogram i Middelaldercentret spækket med alt fra magiske aftenoplevelser til et helt nyt sanseligt mjødtelt. Så der

Læs mere »