Team Rynkeby starter årets Tour i Rønne på lørdag

CYKELSPORT: Mere end seks måneders forberedelser skal stå deres prøve, når motionscykelrytterne fra Team Rynkeby klikker i pedalerne og sætter kursen mod Paris lørdag den 29. juni. 18 ryttere og otte hjælpere starter turen på Store Torv i Rønne

Team Rynkeby Bornholm – sætter kursen mod Paris

Team Rynkeby starter årets tur til Paris samme dag, som det professionelle Tour de France-felt tager hul på den franske rundtur – på lørdag 29. juni. De bornholmske ryttere suder afsted fra Store Torv i Rønne fra kl. 9.

Samme dag, som de professionelle cykelryttere tager hul på årets udgave af Tour de France, klikker godt 1.000 danske motionscykelryttere i pedalerne for at køre med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby til Paris.

Den otte dage lange cykeltur til den franske hovedstad er kulminationen på godt seks måneders forberedelse, hvor de gulklædte cykelmotionister har tilbagelagt hundredvis af træningskilometer samtidig med, at de har rejst penge til børn med kritiske sygdomme.

Uerfarne ryttere
“Mange af deltagerne kommer ind i projektet uden den helt store erfaring med motionscykling, kørsel i et felt og alt det, der hører sig til. Men når de sætter sig i sadlen for at køre mod Paris, er mange af dem en helt ny udgave af sig selv. De er sundere, er i bedre form og har fået venner for livet. Der er sket en helt vanvittig transformation i forhold til de mennesker, der kom ind ad døren i efteråret,” siger Steffen Juncker, landechef for Team Rynkeby i Danmark.

Ryttere fra hele Europa
De danske deltagere fordeler sig på 19 forskellige hold, som sendes afsted fra 14 forskellige byer 28. og 29. juni.

Derudover har Team Rynkeby skabt fem specialhold, der starter turen til Paris uden for landets grænser. Blandt andet skal flere af holdene prøve kræfter med Alperne inden de forsætter mod Paris, hvor turen afsluttes næste lørdag med paradekørsel sammen med de øvrige Team Rynkeby-hold fra hele Europa.

I alt består velgørenhedscykelholdet af knap 2.100 cykelryttere og 535 hjælpere fordelt på 65 hold i otte lande.

“Det er altid et imponerende syn, når Team Rynkeby maler Paris gul med gulklædte cykelryttere så langt øjet rækker. For de ryttere, som ikke har prøvet det før, bliver det en overvældende og rørende oplevelse – det bliver det i øvrigt også for alle os andre,” siger Steffen Juncker.

Team Rynkebys cykeltur til Paris er ca. 1.300 km lang og består for de fleste holds vedkommende af otte etaper. Turen afsluttes i Paris lørdag 6. juli.

Du vil måske også synes om

Fed sommertræning med masser af sjov

BADMINTON:   Der er lagt op til nogle sjove og lærerige badmintondage, når Aakirkebyhallerne for fjerde år i træk danner rammen om sommerbadmintonskole for unge bornholmske spillere i næste uge. Første uge i skolernes sommerferie er lig med sommerbadmintonskole på Bornholm.  Sådan er det også i år, hvor der er

Læs mere »

Afgang: Bornholm Rundt til fods

MOTION: Fredag 3. juli er der afgang til den 48. Bornholm Rundt March, som arrangeres af Gangforeningen Rotna. Starten går fra Viking Atletik. En jyde er gået med alle 48. gange…         Bornholm Rundt Marchen, der finder sted fredag 3. juli kl. 11, har i år 50-års

Læs mere »

Hurtige kvinder fra Viking/RIK

SPORT: Seniorkvinderne fra Viking-RIK’s fodboldhold i Københavns- og Bornholmsserien imponerede ved Viking Atletiks Firmastafet. Men sygeplejerskerne fra Bornholm BRK løb hurtigst…   Der var fart over feltet, da Viking Atletiks Firmastafet fandt sted forleden: Og sygeplejerskerne fra Bornholms hospital viste, at de ikke alene er hurtige, når de er på

Læs mere »