MUSIK: Svanekegården får besøg af Karl Kristian fra Hvide Sande – en af landets markante, nye musikere…

Karl Kristian, prisvindende sangskriver fra Hvide Sande, kommer på besøg i Svanekegården onsdag 19. august kl. 19.30.
Med sine danske sange har han skabt et koncertformat, der byder på gedigen historiefortælling, dragende stemningsmusik og velskrevne tekster. Og bandet bevæger sig i en folk-lyd baseret på stærkt, akustisk håndværk og fængende melodier med et drys af rockede elementer med masser af groove og kant og instrumentale udforskninger. Der suppleres med gode, humoristiske og eftertænksomme fortællinger.
Stor ros
Karl Kristians evne til at formidle og tryllebinde på livescenen overrasker og imponerer og sammen med bandet har han skabt et koncept, der høster stor ros på de danske spillesteder.
I 2026 udgav Karl Kristian albummet “Live fra VoxHall”, der indfanger bandets live-energi. Albummet er desuden en optakt til det næste studiealbum, der lander i 2027.
Seneste studiealbum kom i 2025, da Karl Kristian udgav sit tredje album “Ventede På Noget, Der Ventede Med At Komme.” Albummet er sam-skrevet med Tue West og modtog fire stjerner i Gaffa og Karl Kristian blev efterfølgende udnævnt som månedens danske navn i Gaffa.
En lille perle
Om det nye album skrev Gaffa: “Ventede på noget, der ventede med at komme er en lille perle, som umiddelbart ikke gør det store væsen af sig. Men med lidt tålmodighed åbner albummet for smukke sange om alle de spørgsmål, vi stiller os selv, når vi kommer i tvivl om det, der betyder noget her i livet.”


