Ludvig Holberg (1684-1754) var noget nær en genial og humoristisk skribent, omend hans forfattervirksomhed var langt mere omfattende end humor og satire.
I “Jeppe på Bjerget”, bliver Jeppe irriteret på en advokat, der tslee til ham på latin og udbryder vredt: “Tal dansk, din hund…”
Det samme siger Dansk Sprognævn, der er bekymret over, at så mange unge mennesker taler engelsk i hverdagen.
“So nice” og mange andre, engelske udtryk har sneget sig mere og mere ind i dansk sprog. Og det vil dansk sprognævn gøre noget ved.
En håbløs opgave, for unge mennesker lader sig ikke påvirke – især ikke af autoriteter. Det er noget andet med pop-idoler – de kan få de unge til alt.
En kvindelig gymnasieelev fortalte i radioen, at hun var glad for, at der kommer mere engelsk i det danske sprog, som hun syntes, var en naturlig følge af globalisering.
Og ja, der har hun sikkert ret – for jeg er ikke i tvivl om, at dansk sprog ud i fremtiden vil være lige stor en sjældenhed, som at høre klingende bornholmsk en sommerdag til Østersøjazz i Nexø.
Like it or not – but sorry – that’s the future.
Det skulle da lige være fordi, vi alle (ikke skribenten, jeg er for gammel) bliver udstyret med en minimal nanochip, der automatisk oversætter vort danske til engelsk, fransk, kinesisk eller japansk- alt efter hvem vi taler til, og som også er udstyret med en chip.
Udviklingen går meget, meget stærkt i disse år: Vi har kun set begyndelsen af AI – kunstig intelligens, der vil forandre denne verden for altid. Om vi kan lide det eller ej.
Der er jo allerede i store dele af verden en fælles valuta – Euro i Europa (den får Danmark også, inden penge for alvor bliver afskaffet) og dollars i flere valutasvage lande, der opererer med flere slags valuta.
Og hvorfor ikke slippe for al vekselbøvlet, valutaspekulation m.m.? Det er bare praktisk med den samme mønt i en tidsalder, hvor vi, og især danskerne, rejser så meget.
Så hvorfor ikke også samme sprog? Det vil unægteligt gøre rejseliv og globalisering noget nemmere. Så kan de lokale sprog og dialekter blive bevaret af kulturhistoriske årsager for dem, der gider og har interesse for det.
Tro mig, i fremtiden vil det ikke være mange.
Ja, jeg ved, at mange vil være uenig heri, men man skal tage sig i agt for ikke at være så blind for fremtiden, at man ender i samme bås som chefen for det britiske postvæsen, Sir William Preece, der i forbindelse med præsentationen af den dengang helt nye opfindelse, telefonen, sagde de bevingede ord:
“Amerikanerne har brug for telefonen, men det har vi ikke. Vi har rigeligt med bude.”
Ham var der også nogle, der troede på – dengang.
