Ta’ en tur med på generationskarrusellen

Teaterforeningen Bornholm opfører forestillingen “Kometen og Lillebror” om forskellen på generationerne

I forestillingen medvirker Flemming Jensen og Lukas Birch. (Foto: Mathias Rasmussen)

 

Når man er ung, bliver man naturligvis ældre – men bliver man mon også yngre med alderen? Det er det komedien “Kometen og Lillebror” handler om – stykket spilles af skuespillerne Flemming Jensen og Lukas Birch.

Forestillingen er en lystig tour de force i generations-karrusellen – og med latteren som drivkraft tager den tilskuerne med på en tur gennem alvorlige landskabers opture og nedture.

Den unge mand retter sig op, vokser og får øje på nye horisonter – mens den ældre synes, at der år for år bliver længere og længere ned til hans fødder.

De unge og aftensmaden
De idealistiske unge mennesker brænder for at redde verden – men det kan være svært at få dem til at hjælpe med aftensmaden.

Den ene af dem er år tilbage vokset op i et land, hvor fotografier var i sort og hvid – og tankegangen var i farver. Han har svært ved at vænne sig til, at det nu er omvendt.

Den anden står med livet foran sig og finder optimisme i, at det ikke gør noget, at man har ligget i et andeæg, når bare man vokser op og bliver til en stor, smuk svane.

Men den ældre ved jo godt, at det almindeligste er, at man bliver til en and. Kan de finde ud af det sammen?

Forestillingen opføres på Rønne Theater tirsdag 25. februar kl. 19.30. Billetter købes via teaterforeningens hjemmeside, på billetten.dk eller på Rønne Theater hverdage mellem 15-17.

Du vil måske også synes om

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »