
Af Thea Sophia Dahl
MUSIK: Med blues, soul og ikke mindst en god gang “boogie” fik bandet Frankie Sixfinger sat gang i festen lørdag, da de indtog Musikhuzet.
Selvom vejret ikke ligefrem lagde op til musik og dans, var det ikke noget, der kunne stoppe de dejlige toner og det glade publikum.
Rød Aalboys fra Egmontkollegiet var med til at synge publikum varme med harmoniske snapseviser.
En aften fyldt med god stemning, der fik taget til at lette, masser af dans og selvfølgelig masser af blues.



