Svaneke Ungdomsklub bad byen om hjælp – og fik den

UNGE: Det er virkelig overvældende, som byen har bakket op om ungdomsklubben,” siger en glad formand for Svaneke Ungdomsklub, Signe Kühle.
Glade unge i Svaneke: Ayla, Molly og Linea fra ungdomsklubbens ungeråd sammen med bestyrelsesformand Signe Kühle.
Bestyrelsen for Svaneke Ungdomsklub i Søndergade søger fonde til drift af en ungdomsklub, men har også brug for økonomisk hjælp til at komme i gang. Den bad derfor byens borgere om hjælp – og har fået den.
Hjælpen er nemlig strømmet ind i et omfang, så klubben nu kan driftes med husleje, vand og varme frem til maj næste år.
“Vi er utrolig taknemmelige for den helt utrolige opbakning vi har fået, det betyder at vi nu kan komme igang med at skabe et tilbud til byens unge, siger bestyrelsesformand for ungdomsklubben, Signe Kühle.
Reception 
Der mangler dog stadig penge til at kunne købe ting til at skabe aktiviteter for de unge, derfor tager klubben stadig imod bidrag på mobilepay: 0492NQ.
Svaneke Ungdomsklub kan på grund af støtten fra byen holde åbningsreception for alle interesserede tirsdag 5. december fra 15 til 17, hvor det også vil være muligt at melde sig ind.
Svaneke Ungdomsklub er et tilbud til alle børn, der bor i 3740 eller som går på Svaneke Friskole.

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »