Svaneke Torvedage – for første gang i Rønne

TORVEDAG: Svaneke Torvedages Påskemarked i Snellemark Centret finder sted lørdag 28. marts

Svaneke Torvedages påskemarked – i Snellemark Centret

 

Så er der Svaneke Torvedages Påskemarked – i Snellemark Centret i Rønne. Det finder sted lørdag 28. marts fra kl. 9.30 til 14.

Her vil ca. 20 torveholdere stille deres boder op på førstesalen og præsentere centrets lørdagsgæster for hjemmeproducerede og håndlavede varer. Der er en god blanding af bornholmsk kvalitet udi blandt andet strik, keramik, madhåndværk og syede kreationer.

”Vi i centret er super glade for, at Svaneke Torvedage har takket ja til invitationen. Vi vil gerne have, der sker noget her i Snellemark Centret,” fortæller formanden for Centerforeningen Snellemark Centret, Tommi Falk:

”Vi håber på, der kommer mange forbi på lørdag, for vi vil jo gerne tilbyde nye oplevelser for centrets gæster. Vi laver løbende events og finder på nye ting, så både bornholmere og øens turister får lyst til at besøge centret her i Rønne. Det er altid en fornøjelse at besøge Svaneke Torvedages flotte boder om sommeren, så vi er ekstra stolte over, at de har lyst til denne gang at bruge deres lørdag i vores center.”

For første gang
Svaneke Torvedage har eksisteret i flere årtier og kan normalt opleves i sommerhalvåret i Svaneke onsdage og lørdage. I år er første gang torvefolket fra Svaneke inviteres indenfor i varmen i Snellemark Centret.

Det er ikke kun Snellemark Centret, der glæder sig over påskens arrangement.

Vibeke Kofoed, der er tovholder for Svaneke Torvedage, fortæller:

“Vi glæder os og er spændte på at vise Svaneke Torvedage frem og et udpluk af, hvad vi har at byde på.”

Du vil måske også synes om

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »

Iben bliver ny hospitalsdirektør

PERSONALIA: Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på Bornholms Hospital.   Med en særlig kombination af klinisk indsigt, stærk lokal forankring og en loyal udmøntning af de givne rammer sætter Iben Kyhn Riis sig for

Læs mere »