Svaneke Bryghus henter ny direktør i egne rækker

ERHVERV:  Martin Westh-Hansen bliver ny direktør for Svaneke Bryghus. Efter en grundig proces har bestyrelsen valgt at give stafetten videre til bryggeriets nuværende salgschef og konstituerede direktør, Martin Westh-Hansen, der har været en del af Svaneke Bryghus siden 2014.

Martin Westh-Hansen  – ny direktør i Svaneke Bryghus

 

Den nyudnævnte direktør for Svaneke Bryghus Martin Westh-Hansen kender bryggeriet som sin egen bukselomme. Han har gennem 11 år haft fingrene dybt nede i både salgsarbejde og bryggeriets daglige drift, og han har været en central figur i udviklingen af Svaneke Bryghus’ stærke markedsposition og grønne profil.

Bestyrelsesformand Daniel Barslund siger:

“Med Martin får vi en direktør, der både forstår markedet og maskinrummet. Han er vellidt, har et godt netværk og stor indsigt i ølbranchen, og så har han været en nøglespiller i bryggeriets rejse mod økologi og grønne omstilling. I bestyrelsen er vi derfor trygge ved at lade ham føre bryggeriet videre.”

Glæder sig
Martin Westh-Hansen glæder sig til sin nye rolle ved roret og til at sikre, at bryggeriet fortsat udvikler sig og fastholder sin position i markedet.

“Mit hjerte banker virkelig for Svaneke Bryghus. Selvom jeg har mange års erfaring i branchen, møder jeg rollen som direktør med stor ydmyghed. Vi har et stærkt team, et agilt bryggeri og en kultur, hvor vi aldrig gør tingene halvt,” fortæller Martin Westh-Hansen og fortsætter:

“Det er en ære at få lov at stå i spidsen for bryggeriet. Svaneke Bryghus hviler på et solidt fundament, der er opbygget gennem 25 år – og mit mål er at værne om det, samtidig med at vi udvikler os og griber de nye muligheder, der opstår.”

 Blik for Bornholm
Samtidig styrker Svaneke Bryghus organisationen med en ny salgs- og marketingchef. Her er valget faldet på Malthe Mogensen, som netop er vendt hjem til Bornholm efter 10 år i den danske og internationale reklamebranche.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Martin Westh-Hansen og Malthe Mogensen

 

“Med Malthe Mogensen får vi en rigtig god fyr, der værner om den bornholmske styrkeposition og forstår betydningen af det lokale ophav. Han kommer samtidig med stærke kompetencer inden for salg og marketing– og skal foruden salg og kundekontakt være med til at videreudvikle og strømline bryggeriets grafiske identitet og kommunikation,” fortæller Martin Westh-Hansen.

Den nye salgs- og marketingchef glæder sig også til at komme tættere på kunder og samarbejdspartnere, og bliver en vigtig medspiller i bryggeriets ambition om at styrke relationerne – både lokalt og nationalt.

 Bæredygtighed

I Martin Westh-Hansens tid hos bryggeriet har Svaneke Bryghus gennemgået markante udviklinger – fra lanceringen af den første alkoholfrie øl i 2015 til omlægningen til 100 pct. økologisk produktion og den grønne omstilling.

“Jeg oplever ofte, at flere andre bryggerier skæver til Svaneke, når det gælder bæredygtighed. Det forpligter – og inspirerer. Jeg glæder mig til at fortsætte den rejse sammen med medarbejderne, bestyrelsen og vores mange samarbejdspartnere,” slutter Martin Westh-Hansen.

Du vil måske også synes om

DR Juniorkoret tager vindersang og nye toner med til Bornholm

KORSANG: DR Juniorkoret har lige fejret 25-års jubilæum i DR Koncerthuset og rundet 10 millioner visninger på sociale medier. Nu vender de 56 unge sangere tilbage til Bornholm, hvor de blandt andet synger vindersangen fra DR’s store Top100 og helt nye toner af Martha Gislinge.   Af Cecilie Rosenmeier DR

Læs mere »

Livredderne åbner badesæsonen på Balka og Sandvig Strand 

SOMMER: Fredag 26. juni begynder sommerferien for mange børn og voksne, og det er samtidig startskuddet til badesæsonen på de danske strande.   Frem til onsdag 19. august vil livredderne fra TrygFonden Kystlivredning holde øje med badegæsterne hver dag fra kl. 10 til 18 på Balka Strand og Sandvig Strand.

Læs mere »

Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

SUNDHED: Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen   Hvert år diagnosticeres cirka 4.500 til 5.000

Læs mere »