Super stemning og flot efterår i Musikhuzet

MUSIK: Det bobler af arbejdsglæde blandt de mange frivillige i Muisikhuzet, hvor store navne er klar til at indtage scenen i efteråret…

Fantastisk stemning i Musikhuzet. (Foto: Anders M. Hansen / Musikhuzet)

 

Et af øens største kulturcentre er Musikhuzet på torvet i Rønne. Her samlet bornholmerne til stemning og fest, når landets – og sommetider udlandets – største navne indtager scenen og giver tilskuerne store oplevelser.

Læsere af Bornholmnyt.dk kan ugentligt læse om de store begivenheder, der finder sted – og se gode billeder fra arrangementerne også. Og lige nu er stemningen i huset bedre end nogen sinde, fortæller den konstituerede, daglige leder, Torben Severinsen.

De frivillige
“Vi er så heldige, at vi har rigtigt mange frivillige medarbejdere, der tager en tørn, når vi holder et af husets mange, større arrangementer, fortæller Torben Severinsen – der selv ofte er at se som frivillig medarbejder, når der er arrangementer rundt omkring på øen. Torben er også salgsleder ved Bornholms Middelaldercenter og ved om nogen, hvor vigtigt det er, at frivillige medarbejdere støtter op om øens kulturelle begivenheder.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Torben Severinsen – konstitueret daglig leder i Musikhuzet

 

“Vi er naturligvis rigtig glade for, at der er så mange dygtige mennesker, der giver en hånd med, og så er det dejligt, at vi samtidigt har det godt med hinanden og har glæde af den gode stemning, der er i huset.

Og der er spændende arrangementer på vej i Musikhuzet, der her i efteråret bl.a. får besøg af Magtens Korridorer, Mads Langer og Pink Floyd Project. Alleeede på lørdag 12. oktober er der besøg af  Rasmus Bjerg og hans John Trio – for alle elskere af John Mogensen.

Og onsdag 30. oktober besøg af selveste “The Dublin Legends”, der viderefører arven efter The Dubliners, der stoppede som band, da “Banjo” Barney McKenna døde. De resterende, efterhånden modne, men særdeles raske mænd ser meget frem til igen at møde og underholde alle deres fans overalt på kloden, herunder på Bornholm,  og vil fortsætte med at spille alle de verdensberømte klassikere, som The Dubliners er kendt for.

Et stort og omfattende program, der fortsætter ind i det nye år, hvor der også venter store oplevelser i Rønne.

Og bag det hele – et stort hold trofaste og frivillige medarbejdere, der får det hele til at køre, når de røde lygter tændes, og Musikhuzet fyldes af – ja, musik og forrygende stemning.

 

Seneste artikler

Fik du læst?