Super Dæk Service opkøber Esbens Auto

AUTO NYT:  Esbens Auto i Klemensker bliver fra april en del af Super Dæk Service i Aakirkeby, som har opkøbt virksomheden. Det betyder, at bilejere på Bornholm kan få serviceret deres biler hos Super Dæk Service med specialister til at udføre alle typer af opgaver – fra dæk til mekanik og reparationer.

Fra venstre: Esben Munch Hansen, Søren Jensen og Stig Flemming Jensen.

 

Super Dæk Service, der er en landsdækkende dæk- og værkstedskæde  med 71 afdelinger, blev i sin tid etableret på Bornholm i 2014.

I 2024 flyttede afdelingen fra Pedersker til Brovangen i Aakirkeby i nye lokaler med et nybygget dækhotel og væsentligt større kapacitet til at håndtere kunder, og nu har virksomheden taget næste skridt i sin udvidelse:

“Vi er rigtig glade for at meddele, at vi i april får et meget dygtigt team af fire medarbejdere, som bliver del af vores værksted. Det sker som resultat af, at vi har indgået en aftale om at opkøbe Esbens Auto, som bliver del af Super Dæk Service, siger afdelingsleder hos Super Dæk Service,” Søren Jensen.

“Esben og hans dygtige team vil tage sig af alt, der har mekanisk service og reparationer af biler at gøre. På den måde kommer vi til at samle alle tilbud til vores kunder, om man skal have skiftet dæk eller skal have bilen på mekanisk værksted. Vi kommer samtidig til at vokse til at være ni medarbejdere i alt og får nogle rigtig dygtige og gode folk til at løfte opgaven med det mekaniske værksted. Så det glæder vi os meget til,” uddyber han.

Endnu bedre service
Esbens Auto kommer med opkøbet til at flytte fra de nuværende, fysiske rammer i Klemensker, og alt personalet flytter med fortæller indehaver og mekaniker, Esben Munch Hansen:

“Det er de samme folk, som vores kunder vil møde, når de skal have bilen på mekanisk værksted, hvor vi fortsat vil være del af Bosch Car Service. Det betyder, at vores mekanikere har adgang til uddannelse, reservedele og markedsledende teknisk udstyr, som giver kunderne en sikkerhed for, at vores arbejde er af en høj kvalitet.”

Glæder sig til samarbejdet
Ifølge Esben Munch Hansen vil alle kunder hos Esbens Auto, der har hjul opbevaret fysisk der, få tilbudt at få dem flyttet ud til Super Dæk Service, der også råder over et nyindrettet dækhotel.

“Vi ser frem til at byde kunderne og medarbejderne velkommen i vores flotte, nye lokaler i Aakirkeby og blive del af en stor virksomhed og landsdækkende kæde. Med det nye samarbejde er vi overbevist om, at vi kan tilbyde vores kunder en endnu bedre og mere komplet service,” siger han.

Udover at tilbyde alle typer af dæk- og værkstedsydelser til bilejere, tilbyder Super Dæk Service også dækservice af lastbiler, landbrugsmaskiner og andre tungere køretøjer – både på værkstedet og ude hos kunderne, da virksomheden også råder over egen servicevogn. Super Dæk Service på Bornholm råder også over to lynladestandere til elbiler, der er placeret ved afdelingens parkeringsplads.

Super Dæk Service er en landsdækkende dæk- og værkstedskænde med 71 afdelinger fordelt i hele landet.

 

Du vil måske også synes om

Solformørkelsen begynder på Bornholm på onsdag kl. 19.11

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kan danskerne opleve den mest markante solformørkelse set fra Danmark i mere end et årti. Den begynder på Bornholm kl. 19.11   Onsdag 12. august dækker månen op mod 85 procent af solen, og går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før

Læs mere »

Debat: Undren og stor bekymring

BESPARELSER:  Hvordan er vi på Bornholm havnet med endnu et sparekatalog på over 100 mio. kroner, spørger Bente Helms, lokalformand for SIND, formand for Udsatterådet og næstformand i DH i dette debatindlæg.   Af Bente Helms Hvorfor er det gået galt? Hvilke politiske beslutninger har sendt Bornholm helt ud af

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 10. august. Solen står op klokken 05.24 og går ned klokken 20.46. Dagen er aftaget med 2 timer og 2 min. (UV maks 4.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Skyet og omkring middag kommer der regn fra nordvest, men ud på eftermiddagen

Læs mere »