Styrkelse af totalberedskab på Bornholm sættes i gang

POLITI: En række forskellige myndigheder, virksomheder og organisationer er torsdag inviteret til møde med Den Lokale Beredskabsstab på Bornholm i forbindelse med opstart af projektet, der skal gøre Bornholm til frontløber inden for totalberedskab.

(Foto: Finn Edvard)

 

Torsdag 28. maj holdes en række møder i projektet, som skal styrke totalberedskabet på Bornholm. Projektet betyder blandt andet, at der stiftes en række nye råd, som involverer en lang række forskellige aktører i arbejdet, som skal gøre det bornholmske samfund mere robust i forholdt til at håndtere kriser.

”Jeg ser frem til at komme i gang med det spændende arbejde, der ligger i styrkelsen af totalberedskabet på Bornholm. Vi har allerede et tæt og godt samarbejde på tværs af myndigheder, og det giver et godt udgangspunkt. Derudover vil projektet involvere en lang række øvrige lokale aktører. Nogle af dem har vi allerede erfaring i at samarbejde med, mens andre er helt nye i denne sammenhæng,” siger Martin Gravesen, politidirektør for Bornholms Politi.

Projektet blev til, efter at Den Lokale Beredskabsstab på Bornholm tog på inspirationstur til Gotland.

Lokale aktører
Projektet vil inddrage flere forskellige lokale aktører i beredskabet, blandt andet energi- og transportsektoren, civilsamfundsorganisationer og virksomheder.

Konkret vil der som en del af projektet blandt andet blive stiftet følgende råd: Totalberedskabsrådet, der blandt andet inkluderer repræsentanter for energi-, forsynings- og transportsektoren. Krisesamarbejdsrådet, der blandt andet består af repræsentanter for lokale medier, Bornholms Regionskommune, interesseorganisationer og nødhjælpsorganisationer. Og Det Civile Beredskabsråd, der blandt andet består af repræsentanter for erhvervs- og næringslivet på Bornholm samt civilsamfundsorganisationer, som har en bred repræsentation af borgere.

Mere robust
Med udgangspunkt i den Lokale Beredskabsstab skal stiftelsen af de nye råd bidrage til, at Bornholm bliver mere robust i forhold til at håndtere længerevarende kriser, som blandt andet kan indebære afskæring af forsyningen fra fastlandet og andre komplekse kriser.

Projektet vil også bidrage til, at der i krisesituationer skabes et fælles og løbende situationsbillede mellem myndigheder, at flere relevante statslige og regionale myndigheder inddrages og at den fælles beredskabsplanlægning, øvelsesaktivitet og træning styrkes.

Projektet blev lanceret i februar 2026 af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Du vil måske også synes om

For høj fart: Bøderegn i Svaneke

  POLITI: Politiets ATK-bil foretog tirsdag hastighedskontrol på Søndergade i Svaneke, hvor hele 28 bilister blev taget i at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t.  To af bilisterne får et klip i kørekortet.

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »

El-løbehjul med topfart på 84 km/t

POLITI: En 13-årig dreng fra Nexø blev mandag eftermiddag standset på et el-løbehjul, som blev skønnet til at være ulovligt, på Sdr. Hammer i Nexø. Uden belastning viste displayet på løbehjulet, at det kunne køre op til 84 km/t. El-løbehjulet blev beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse, og drengens forældre

Læs mere »