Stribevis af bøder uddelt i trafikken i weekenden

 

POLITI: Rigtig mange trafikanter kan se frem til en “hilsen” fra politiet i de kommende dage. Der blev uddelt bøder på stribe til forskellige trafikanter i weekenden.

Politiet holdt således fredag aften en målrettet aktion mod ulovlige knallerter i Rønne-området. Det gav anledning til 12 sager, blandt andet om knallerter, som var konstruktivt ændret til at kunne køre for hurtigt, manglende registrering samt manglende forsikring.

Tre bilister fik fredag en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon, mens de kørte bil. Der var tale om en 51-årig mand fra Nexø og en 25-årig kvinde fra Aakirkeby, som blev standset i henholdsvis Nexø og Aakirkeby. Derudover skal de betale hver et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.

En 71-årig mand på cykel fik fredag en bøde på 1.000 kr. for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Aakirkeby.

En 58-årig kvinde fra Nexø fik fredag en bøde på 1.500 kr. for at køre bil uden sikkerhedssele på Paradisvej i Nexø. Det samme gjorde en 49-årig kvinde fra Ibsker, som søndag blev standset på Aasen i Nexø.

En 61-årig mand fra Jylland blev fredag stoppet på Sdr. Hammer i Nexø, hvor han blev sigtet for at føre en personbil med en anhænger, som ikke var indregistreret, og hvor sikkerhedswiren ikke var monteret korrekt.

To cyklister fik fredag aften hver en bøde på 700 kr. for at køre uden lys på i Rønne.

Lørdag blev en 56-årig mand fra Aakirkeby, som førte en personbil, standset på Rønnevej i Nexø. Han fik en bøde på 2.000 kr., da bilens to bagdæk var nedslidte.

En 61-årig mand fra Nexø fik søndag en bøde for at overtræde reglerne om køretøjers belæsning, da han havde placeret nogle brædder på en trailer, som stak mere end én meter ud over trailerens bagende.

En 63-årig kvinde fra Sjælland fik søndag en bøde på 1.000 kr. for at køre med en cykel bag på bilen, som dækkede for nummerpladen.

Søndag aften fik politiet et tip om, at en personbil med en trailer kørte rundt på parkeringspladsen foran Lidl i Rønne med en passager liggende i traileren. En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge forholdet og fik kontakt til køretøjet. Både føreren og den unge mand i traileren fik en påtale.

 

 

Du vil måske også synes om

For høj fart: Bøderegn i Svaneke

  POLITI: Politiets ATK-bil foretog tirsdag hastighedskontrol på Søndergade i Svaneke, hvor hele 28 bilister blev taget i at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t.  To af bilisterne får et klip i kørekortet.

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »

El-løbehjul med topfart på 84 km/t

POLITI: En 13-årig dreng fra Nexø blev mandag eftermiddag standset på et el-løbehjul, som blev skønnet til at være ulovligt, på Sdr. Hammer i Nexø. Uden belastning viste displayet på løbehjulet, at det kunne køre op til 84 km/t. El-løbehjulet blev beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse, og drengens forældre

Læs mere »