Stress er eksploderet på Bornholm

MENNESKER: Stress er steget fra 14.1 pct. til 21.4 pct. i Bornholm siden 2021, viser ny kortlægning. Det svarer til en stigning på 51.8 pct. og er blandt de kraftigste stigninger i hele landet.

Mange flere bornholmere lider af stress

 

Selv om Bornholm ikke nødvendigvis topper listen over de mest stressede kommuner, er udviklingen her blandt de mest bekymrende i hele landet. Det viser en ny analyse af Den Nationale Sundhedsprofil 2025, der dækker alle 98 danske kommuner. Problemet er vokset i 83 ud af 98 kommuner, og der er store geografiske forskelle på tværs af landet.

Det er Body SDS, der har kortlagt tallene fra sundhedsprofilen, og direktør Henrik Eiberg advarer om, at udviklingen har alvorlige konsekvenser for danskernes helbred. Kronisk stress er ikke bare et ubehag, men en systematisk belastning af kroppen, der over tid øger risikoen for en række alvorlige livsstilssygdomme.

Søvnbesvær
“Ved kronisk stress rammes hele systemet alvorligt. Det påvirker hormonsystemer, nervesystem, immunsystem og hjernefunktion, og det kan over tid føre til insulinresistens, forhøjet inflammation, mave-tarm-udfordringer, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Dertil kommer søvnbesvær, spændinger og smerter i kroppen, som kun forværrer de øvrige udfordringer,” siger Henrik Eiberg.

Geografiske forskelle
Der er markante forskelle på tværs af landet. Brøndby (26,7%), København (26,3%) og Ishøj (25,0%) topper listen over kommuner med flest stressramte borgere, mens Varde (13,9%), Lemvig (14,0%) og Fanø (14,2%) klarer sig bedst. Der er altså næsten dobbelt så mange stressede personer i de hårdest ramte kommuner sammenlignet med de mindst ramte.

Mønstret er tydeligt: De mest stressede kommuner er storbyerne og pendlerkommunerne, mens de mindst stressede primært er mindre, landlige kommuner. Ifølge Henrik Eiberg hænger det i høj grad sammen med faktorer som økonomi og sociale relationer.

“I større byer er tempoet ofte højere og boligpriserne dyrere, hvilket øger det økonomiske pres. Men der er også en mere menneskelig side af det. I storbyerne lever man tæt på hinanden, men også ofte mere isoleret. Folk flytter til og fra, hvilket kan skabe ensomhed og gøre det sværere at fastholde sociale relationer. Og stærke sociale netværk er en af de vigtigste faktorer, når det handler om at håndtere stress i hverdagen, ” siger Henrik Eiberg.

Arbejde  største stressfaktor
For at kortlægge konsekvenserne og årsagerne bag den bekymrende udvikling har Body SDS fået gennemført en repræsentativ undersøgelse af 1.037 danskere via analyseinstituttet Epinion.

Arbejde er den primære årsag til stress for 36% af danskerne, langt foran familie (20%) og økonomi (14%), viser undersøgelsen. En del af forklaringen er, at arbejdet følger med hjem. Deadlines, krav om produktivitet og en hverdag, hvor mange er på mail døgnet rundt, gør det svært at koble af.

“Det, der gør arbejdsstress særligt farligt, er, at det legitimeres. Man fortæller sig selv, at det er midlertidigt, at man bare skal over denne ene periode. Men for rigtig mange danskere er der altid en ny periode. Stress udvikler sig gradvist, og mange vænner sig til symptomerne eller rationaliserer det som forbigående pres. Og kroppen holder ikke regnskab med vores undskyldninger,” siger Henrik Eiberg.

Stress stiger næsten overalt
Stressniveauet er steget i 83 ud af 98 kommuner siden 2021. Kun 13 kommuner har oplevet et fald. Den største relative stigning finder man ikke på Vestegnen eller i en storby, men på Bornholm, hvor andelen er steget fra 14,1% til 21,4% på fire år.

“På Bornholm spiller det formentlig ind, at der er færre jobtilbud og dermed begrænsede muligheder. Derudover er en meget stor og stigende andel af befolkningen på overførselsindkomst, over 25% i 2025, hvilket placerer Bornholm øverst på den liste. Det taler direkte ind i økonomi som en stor stressfaktor og hænger formentlig også sammen med et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau,” forklarer Henrik Eiberg.

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 10. juni. Solen står op kl. 04.21 og går ned kl. 21.38 Dagen er tiltaget med ti timer og 8 minutter. (UV maks 5.5). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15

Læs mere »

Skønne pandekager i Rønne

FOR SLIKMUNDE: Gågadens Pandekagehus i Rønne serverer skønne pandekager, varm cacao og dejlig kaffe – det hele tilberedt af Joy med hendes mand Tommy som medhjælp…   Der dufter sødt og dejligt udenfor Gågadens Pandekagehus i Store Torvegade i Rønne: Indenfor sidder tre skolepiger samt en mormor med sine to

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 9. juni. Solen står op kl. 04.22 og går ned kl. 21.37. Dagen er tiltaget med ti timer og 10  minutter.  Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag   Vejret i dag: Skyet og stedvis lidt regn eller byger, men om eftermiddagen klarer det op vestfra med

Læs mere »