Stor tilslutning til forløb med klimaregnskab

Business Center Bornholm starter et nyt forløb, hvor virksomheder kan arbejde konkret med deres klimaregnskab.

Nu kan bornholmske virksomheder lære at arbejde konkret med deres klimaregnskab.

 

Tirsdag 4. oktober  kl. 09.00 på Møbelfabrikken i Nexø går det løs. Business Center Bornholm starter et nyt forløb, hvor virksomheder kan arbejde konkret med deres klimaregnskab.

Gennem seks uger vil de tilmeldte virksomheder arbejde med bæredygtighed og med virksomhedernes klimaregnskab.

”Vi ved, at et klimaregnskab, i en eller anden form, bliver en del af de fremtidige udbud. Det gælder offentlige som private udbud og derfor skal vi også sikre, at de bornholmske virksomheder fremover kan være med og byde på opgaverne,” siger Christa Lodahl, erhvervschef hos Business Center Bornholm. Hun fortsætter:

Spændende for Bornholm

“Vi ser ind i en fremtid med mange energiprojekter og anlægsprojekter på Bornholm. Det er spændende for Bornholm, men vi skal sikre, at de bornholmske virksomheder klædes bedst muligt på, således at de kommer i betragtning som leverandører. Samtidig ved vi også, at det er et konkurrenceparameter i andre sammenhænge og noget, som er relevant for alle typer virksomheder.”

Den grønne agenda

Forløbet er blevet til på baggrund af projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm, der udbydes af Gate21, hvor virksomhederne også har arbejdet med bæredygtighed og den grønne agenda. Gate 21 er et non-profit partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder sammen på tværs for at skabe grøn omstilling og vækst i Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne – eller Greater Copenhagen, som metropolen kaldes.

Igennem dette forløb bliver virksomhederne klædt på til at kunne udarbejde såkaldte Scope 1 og 2 CO2-beregninger med Erhvervsstyrelsens værktøj – Klimakompasset – og få vejledning i at opstille et klimaregnskab.

Opbygget viden

Workshoppen følger et udviklingsforløb, hvor deltagerne får opbygget viden, værktøjer og motivation til at arbejde med bæredygtighedsdagsordenen. Målet er at gøre deltagerne bekendt med bæredygtighed, klima, drivhusgasprotokollen, klimaregnskaber og at blive fortrolige med Klimakompasset.

”Vi glæder os meget til at igangsætte dette forløb, og den store tilslutning gør, at vi kan melde helt fuldt hold til workshopforløbet Efter forløbet vil deltagerne kunne lave et klimaregnskab og arbejde mod mere bæredygtighed i deres egne interne processer,” siger Travis Lind Thornton, erhvervskonsulent hos Business Center Bornholm.

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »