Stor succes for læseprojekt for skolebørn i Nexø

Litteratur: Læseglæden er stor på Paradisbakken, og samarbejdsprojektet mellem Paradisbakkeskolen og Bornholms Folkebiblioteker, har været en stor succes.

Stor læselyst blandt skolebørn på Paradisskolen.

 

Hele foråret 2025 har lærere og børnebibliotekarer fra skole og folkebibliotek lavet læseaktiviteter med Paradisbakkens 4. klasser omkring bøgernes universer med litterære workshops og forfatterbesøg med Nicole Boyle Rødtnes.

Eleverne i Nexø er med stort engagement dykket ned i bøgernes magiske verden, og der er “smagt” på et utal af spændende, gysende, magiske, sjove bøger indenfor både faglitteratur, romaner og tegneserieuniverser.

Nye børnebøger
På basis af fjerdeklasse-elevernes mange tilbagemeldinger og ønsker til emner, forfattere og titler er der nu indkøbt en helt ny samling børnebøger til Paradisbakkeskolen med masser af spændende bøger.

“Det fejres med et lukket arrangement for projektets deltagende elever (nu i femte klasse) på Paradisbakkeskolen onsdag 10. september,” fortæller projektansvarlig Lea Wolffbrandt.

Forfatter på besøg
Skolen får besøg af børnebogsforfatter Michael Kamp, der særligt er kendt for sine gyserhistorier, og så skal eleverne naturligvis også pakke alle de nye bøger ud. Det glæder både elever, lærere og børnebibliotekarer sig helt vildt til.

Projektet Læseglæde på Paradisbakken har modtaget 100.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje “Et styrket samarbejde mellem PLC’er og Folkebiblioteker” om børns læselyst og læseglæde.

Du vil måske også synes om

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »