Stor stigning i antallet af indbrud i Danmark

POLITI: Markant stigning i antallet af indbrud overe hele landet. På Bornholm anmeldes kun få indbrud sammenlignet med resten af landet.

Der er sket en stor stigning i antallet af indbrud i Danmark. (Arkivfoto)

 

Danmarks Statistik har netop offentliggjort indbrudstal for andet kvartal 2026. De viser, at antallet af anmeldte indbrud i private hjem er steget med 16 pct. siden samme kvartal sidste år, og i første halvår er der en samlet stigning i forhold til 2025 på 10 pct. Mange danskere er på vej på ferie eller allerede taget på ferie, og denne tid er højsæson for indbrudstyve. Derfor minder “Bo trygt” om, at vi også i ferieperioder kan gøre rigtig meget selv for at forebygge indbrud i vores hjem.

Få på Bornholm
Antallet af indbrud på Bornholm fortsat er meget lavt, men også her ses gennem årene en mindre stigning. I første kvartal af 2026 er der begået 11 indbrud på Bornholm.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2. kvartal 2026 blev anmeldt 3.159 indbrud i private hjem. Det er 429 flere – svarende til 16 pct. flere – end i samme periode sidste år. Ser vi på hele årets første halvår, er der i år anmeldt 7.090 indbrud i private hjem, hvilket er 10 pct. flere end i 2025, hvor der blev anmeldt 6.435 indbrud. Udviklingen ærgrer Bo trygt:

Markant stigning
“Der er desværre tale om en markant stigning – det kan vi ikke lægge skjul på. Vi kender ikke helt baggrunden for den kedelige udvikling, men noget kunne tyde på, at der er en form for organiseret kriminalitet på området, som vinder frem, siger Britt Wendelboe, programchef i “Bo trygt”, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Aftaler med naboen
Selvom vi ikke kan pege på de præcise årsager til de seneste måneders stigning i antallet af indbrud, så kender vi heldigvis de veldokumenterede værktøjer, som virker, hvis vi skal undgå indbrud i vores hjem. Det gælder fx at huske at få lavet vores aftaler med naboerne og sørge for, at vores hjem ser beboet ud, når vi ikke er hjemme. Brug gerne Nabohjælps-appen, der gør det nemt at koordinere feriehjælp med naboerne. Og så skal vi helst heller ikke markedsføre alt for bredt, fx med et Facebook-opslag, at vi sidder på Costa del Sol med en tom bolig fyldt med værdier derhjemme, fortsætter Britt Wendelboe.

Indbrudssikring
Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at gøre ens hjem mindre attraktivt for indbrudstyve. Simpel indbrudssikring af boligen og aftaler med naboerne om feriehjælp er effektive midler til at holde tyvene fra døren.

“Det er vigtigt at understrege, at man ikke skal frygte at tage på ferie. Det er trods alt langt de færreste boligejere, der bliver ramt af indbrud, mens de er på ferie. Men for at undgå den ubehagelige situation, det er at komme hjem til et indbrud, er det en god i dag at forberede sig og tage sine forholdsregler med Nabohjælp og andre effektive virkemidler,” siger Britt Wendelboe.

 

Du vil måske også synes om

Varme toner og bossa nova i Hasle

MUSIK: Emil Hess og Søren Lee giver torsdag 30. juli koncert med varme toner, klassikere og bossa nova i  Hasle Kirke.   Af Lene Dam Jørgensen Hasle Kirke inviterer til en særlig musikalsk oplevelse torsdag 30. juli kl. 19.30, når saxofonisten Emil Hess og guitaristen Søren Lee gæster kirken med

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 20. juli. Solen står op kl. 04.47 og går ned kl. 21.24. Dagen er aftaget med 47 minutter. (UV Maks 5.2.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag.   Vejret: Skyet med regn og byger, der kan være med torden. Temp. mellem 13 og 17 grader. Svag til

Læs mere »