Stor koncertoplevelse med Chief 1

MUSIK: Musikhuzet blev rammen om en ærlig og livsbekræftende koncertoplevelse, da Chief 1 indtog scenen med sit akustiske show “Nærmere Nær Mig.”

Chief 1 – alias Lars Pedersen på scenen i Rønne. (Fotos: Erling Nielsen / Musikhuzet)

 

Af Torben Severinsen

Sammen med sine musikalske makkere skabte Chief 1 en aften, hvor historier og sange smeltede sammen til en levende fortælling om et langt liv med – og nogle gange på trods af – musikken.

Chief 1, eller Lars Pedersen som han egentlig hedder, har stået i musikkens tjeneste siden 80’erne. Han var med til at starte Danmarks første rapgruppe, Rockers By Choice, og har siden skrevet og produceret for et hav af danske og internationale kunstnere – fra Kim Larsen og Sanne Salomonsen til Ace of Base, Smokie og Nik & Jay. Det er med den bagage og de erfaringer i ryggen, at han nu træder frem i et mere nøgent og personligt format.

(Artiklen fortsættes under billedet)

I Musikhuzet var tonen ærlig og varm. Chief 1 fortalte åbent om livets op- og nedture, om tro, tab, kærlighed og musikalsk nysgerrighed. Publikum blev taget tættere på mennesket bag de mange hits – og man kunne mærke, at fortællingerne kom direkte fra hjertet.

Musikken stod stærkt i sin enkle form, båret af et band med smittende spilleglæde og et nærvær, der fyldte rummet helt ud. Der blev grinet, sunget med og klappet længe af Chief 1 der viste, at selv efter et langt liv i rampelyset kan man stadig finde nye måder at komme nærmere nær.

 

Du vil måske også synes om

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »