
POLITI: Kort efter midnat modtog politiet en anmeldelse om, at en gruppe mænd var i slagsmål i Nexø i området omkring Kildebakkestræde. En patrulje kørte til stedet, hvor de fik kontakt til en 33-årig mand med synlige skader efter vold. Manden blev kørt til behandling på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.
Politiet har i løbet af natten og morgenen været til stede i området for at sikre spor og efterforsker fortsat sagen. Bornholms Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, som kan have set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet eller som på anden vis har oplysninger, der kan være relevante i sagen, på tlf. 114.








