Støj, hærværk, sprut og mange taget i fartkontrollen

Henover weekenden har politiet måtte rykke ud til en hel del fester med høj musik for åbne vinduer. Også andre steder i landet har fester og høj musik til langt ud på natten været en plage for mange mennesker.

Torsdag eftermiddag, da en tysk bilejer kom tilbage til sin bil, der holdt parkeret på parkeringspladsen ved Hammershus, opdagede hun, at bilen var blevet ridset i hendes fravær. Den anden part havde forladt stedet uden at give sig til kende.

En 19-årig ung mand fra Svaneke havde lagt sig til at sove på Store Torv natten til lørdag. Patruljen fik ham vækket med besvær, og kontaktede den unge mands forældre, som kom og hentede ham.

Under en kontrol på Haslevej i Rønne natten til lørdag, standsede patruljen en bil ført af en 53-årig kvinde. Kvinden blæste alkometeret op til en promille over det tilladte, hvorfor hun måtte en tur til Bornholms Hospital og have taget en blodprøve.

Samme sted blev en 61-årig mand standset, han blæste ligeledes alkometeret op på en promille over det tilladte, så han måtte også en tur om Bornholms Hospital og få taget en blodprøve.

 

Kører for stærkt

ATK-bilen (fartkontrollen) holdt fredag formiddag på Nyker Strandvej i Sorthat. Her blev 12 bilister målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 72 km/t i en 50 km-zone. En bilist står til at få et klip i kørekortet.

Fredag eftermiddag holdt ATK-bilen på Poulskervej i Poulsker, her blev 10 bilister målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 106 km/t i en 80 km-zone.

Natten til søndag kørte en patrulje færdselskontrol. Her blev en bilist målt til 76 km/t på Haslevej i Rønne.

 

Du vil måske også synes om

Biltyveri og hærværk på havnen i Tejn

  POLITI: Onsdag var politiet til stede på Tejn Havn i forbindelse med en række sager, der blandt andet omfatter graffiti, hærværk og brugstyveri af en bil. Fire unge mennesker er tilbageholdt og sigtet i sagerne.

Læs mere »

Kvinde påkørt i Allinge

POLITI: Tirsdag eftermiddag blev en 32-årig kvinde påkørt af en 71-årig mand i Allinge. Uheldet skete, da manden ikke overholdt sin vigepligt i et T-kryds og påkørte kvinden, som var ved at krydse vejen. Kvinden blev kørt til Bornholms Hospital til undersøgelse. Den 71-årige manden blev sigtet for overtrædelse af

Læs mere »

Spirituskørsel: Påkørte varebil

POLITI: Kort før midnat tirsdag skete et færdselsuheld i Lille Madsegade i Rønne. En 35-årig mand havde mistet styringen af sin bil og påkørt en parkeret varevogn. Mandens bil var væltet om på siden, og han havde svært ved at komme ud af bilen. Flere borgere kom til ulykkesstedet og

Læs mere »