Steen tilbyder den helt rigtige sport til ferien

Steen Frandsen tilbyder ”Parkgolf” i smukke omgivelser udenfor Gudhjem – en skøn og afslappende feriesport til hele familien…

Steen Frandsen demonstrer et slag i Parkgolf – her kan alle være med (Fotos: Finn Edvard)

 

Der er måske andre end denne skribent, der har forsøgt sig med golf – og fundet spillet noget vanskeligt.
Jeg skal skynde mig at sige, at det ikke er spillet, der er noget galt med…
Men til alle os, der gerne vil have fornemmelsen af at spille golf, med gode venner eller familie og gerne i smukke omgivelser, så har Falckredder Steen Frandsen et tilbud:
Det hedder ”Parkgolf”, og det er en skøn og underholdende sport, som man lidt hurtigt sagt kan sige er en blanding af rigtig golf og mini-golf.
Spillet er udviklet i Japan i 1983, og det har siden gået sin sejrsgang over hele kloden, og der er nu også flere baner i Danmark.
Kører man ud af Gudhjem i retning mod Bornholms Kunstmuseum, så kommer man til Steen Frandsens herlige sted ved hjørnet Helligdomsvej/Røstadvej. Her er gode parkeringsmuligheder, og så er det bare med at komme ind på banen, få reglement, køller og bolde – og så er spillet i gang.
Bornholmnyt.dk var på besøg forleden dag, og det var en sand fornøjelse at se, hvordan alle aldre og køn deltog i spillet. En rigtig sjov aktivitet for hele familien, kunne man se.  (Artiklen fortsættes under billederne).

Man spiller i smukke omgivelser lige udenfor Gudhjem.

 

”Ja, det er jo et spil, hvor alle kan være med. Nemmere end golf – og lidt mere udfordrende end minigolf, forklarer Steen Frandsen, der også har lavet en lille café på sin terrasse, hvor spillerne kan slappe af med en kop kaffe, virkelig god kaffe i øvrigt –  eller en sodavand. Man kan også få et glas vin eller en øl eller varm kakao, hvis det er dét, man trænger til.
Eller begynde med en kop formiddagskaffe og nyde den flotte udsigt , inden spillet går i gang?
Steen Frandsen er oprindeligt fra Ishøj, men har nu boet på Bornholm i mere end en snes år.

Der er en hyggelig café til spillerne, som man kan hygge sig i før eller efter Parkgolf

 

Han bor til daglig i Rønne, elsker også at plaske rundt i sin sejlbåd, men var straks med på ideen, da en god ven foreslog ham at lave Parkgolf på ejendommen udenfor Gudhjem:
”Vi åbnede for Parkgolf herude 1. maj, og man kan jo sige, at det ikke var det bedste tidspunkt midt under Corona-krisen. Men nu må folk jo komme og spille igen, selv om vi naturligvis overholder de sundhedsregler, der nu engang stadig er med håndsprit og afstand”.
Og netop derfor kan det være en fordel at gå ind på hjemmesiden parkgolfbornholm.dk, hvor man hjemmefra kan reservere plads til en runde. Det foregår nemt via et bookingsystem, og på hjemmesiden står også alle andre informationer, regler, priser og anvisninger til, hvordan man slår til bolden. Man kan dog også bare dukke op…
Hvis Steen har tid er han flink til at vise gæsterne til rette med gode råd og tips til spillet – og ellers får han hjælp til at passe banen af kone og børn.
Han har jo også et arbejde som Falck-redder at passe…

Steen Frandsen – Falckredder med smag for Parkgolf

 

Og så skulle vi hilse og sige, at der også er et par ferielejligheder på banen. Det er til dem, der er meget glade for at spille – eller bare vil bo på det smukke område med det flotte kig til Gudhjem og Christiansø.
Under alle omstændigheder er Parkgolf et godt bud på et par hyggelige timer for hele familien eller bare to.
Jeg stopper med at skrive nu. Skal i hemmelig træning med henblik på at slå fotograf Torben Ager senere på ugen. Ikke et ord til nogen…!

 

 

Du vil måske også synes om

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

På vej mod én zone – BAT udfaser klippekort og Ø-kort  

TRANSPORT: Nu sker der ændringer for BAT-passagererne   Bornholms nuværende 17 buszoner samles efter planen til én zone søndag 17. januar 2027. BAT vil derfor gradvist udfase brugen af klippekort og Ø-kort, der ikke kan bruges efter denne dato.  Klippekort, som er købt i perioden frem til og med den

Læs mere »

For 56. gang: Klar til Almindingsløbet

MOTION: Lørdag 19. september afvikles årets Almindingsløb og -Walk, og der forventes 400 delttagere. Almindingsløbet, der løbes lørdag 19. september, gennemføres i år for 56. gang – så det er det løb, der har været løbet længst tid på Bornholm uden pauser. Forbilledet var i sin tid Eremitageløbet i Dyrehaven

Læs mere »